Blev blændet og ramte et træ
Indsendt af Mikael Lund den tir, 31/10/2017 - 08:48
Mandag kl. 19.17 skete der et færdselsuheld på Fasterholtvej nord for Brande.
Her kom en 26-årig mand fra Herning kørende mod øst, da han blev blændet af en modkørende og kørte af vejen, hvorefter han ramte et træ.
Airbags i både fører- og passagerside blev udløst, men ifølge politiets oplysninger kom hverken føreren eller hans passager nævneværdigt til skade.
Tilføj kommentar