Oprykning fejret med forsinkelse
Indsendt af Mikael Lund den tir, 17/10/2017 - 11:55
De har efterhånden prøvet det nogle gange, og mandag kunne Brande IF’s fodboldkvinder så endnu engang juble over en oprykning, denne gang til serie 1.
Oprykningen kom egentlig allerede i hus lørdag på en lidt kedelig baggrund, da Horsens Freja meldte afbud og dermed forærede Brande de nødvendige 3 point.
Mandag satte BIF’erne en tyk streg under, at de var de rigtige vindere af rækken, da naboerne og de nærmeste forfølgere fra Frem Thyregod – det eneste hold, der har taget point fra Brande i denne sæson – blev besejret med 2-1 på kunstgræsbanen.
Tilføj kommentar