Byrådskandidater på biblioteket

Hele ugen står i demokratiets tegn, og Demokratikampagnen, som afvikles af Danmarks Biblioteker, får et ekstra boost på fredag, når nogle af de lokale byrådskandidater besøger bibliotekerne i Ikast, Brande og Nr. Snede for at servere kaffe og kage for borgerne – og få en snak om demokrati.

Demokrati har mange udtryk og findes i mange former. Det vigtige er, at folk tager del, sådan som vi har tradition for i det danske folkestyre. Det sætter folkebibliotekerne landet over fokus på i uge 41, hvor de inviterer alle til at være med til at definere, hvad demokrati betyder for dem.

På bibliotekerne i Ikast-Brande kan borgerne frem til på fredag kl. 17.00 skrive et demokratiønske på en taleboble. Alle ønskerne vil blive samlet til en lille publikation og afleveret til det kommende byråd i kommunen, og alle, der har bidraget, deltager i lodtrækningen om en besøgstur i en vindmølle.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul