Finanslov: Lønmodtagerne betaler, når skattesnydere går fri
Af Hans Christian Fløe, formand for HK Stat MidtVest
Et flertal i Folketinget pålagde før sommerferien regeringen at forbedre skattekontrollen. Bør regeringen ikke tage det langt mere seriøst?
I Danmark vokser antallet af virksomheder, og det er vi glade for. Men desværre er erfaringerne hos SKAT, at ca. 10 procent af de danske virksomheder har en lidt lemfældig og kreativ tilgang til at betale skat og moms med mere.
Alligevel får området kun meget lille opmærksomhed i Regeringens redningsplan for SKAT.
Det er positivt, at skatteminister Karsten Lauritzen med Regeringens forslag til finanslov får sat et lille plaster på såret i SKAT ved, at der bliver tilført flere midler til at genoprette SKAT. Men et vigtigt område som kontrolområdet kan man vel ikke bare tilsidesætte og igen overse?
Der er alt for få penge til at rette op på kontrollen for at undgå skattesnydere.
Problemet ses langt tydeligst i skattekontrollen af virksomheder. Kontrolområdet står i finanslovsforslaget til at få tilført 100 millioner kroner om året. I 2011 var der 1,2 milliarder kroner til kontrol. I år er der afsat 567 millioner. Omsat til årsværk betyder det, at der er mere end 1.000 færre medarbejdere til kontrolområdet i SKAT.
Med 100 millioner kroner mere i de kommende år er der stadig kun lagt op til halvt så meget kontrol som for få år siden. LO har regnet ud, at det vil svare til ca. 133 ekstra medarbejdere.
I samme periode er antallet af virksomheder steget med over 100.000 - fra 627.000 til nu omkring 735.000. Men kun ca. hver tredje virksomhed bliver kontrolleret.
Det må være et mindste krav, at man har folk og ressourcer til at tjekke, så alle bliver behandlet lige for loven, og det undgås, at der kun er lønmodtagerne og de ærlige virksomheder til at betale regningen.
Det ligner en klar strategi at puste den midlertidige redningsplan op, så vælgerne tænker, at nu må det da være nok. Men hvorfor ikke lave et permanent løft, så de nye skattemyndigheder kan få de nødvendige ressourcer og ro til at løse opgaven? Det giver ingen mening, når vi ved, at hver medarbejder i skattekontrollen kan tjene op til 42 millioner ind til statskassen, når de retter fejl og lemfældig omgang med lovgivningen.
Samtidig fortsætter de skjulte besparelser med produktivitetskravet, der skærer to procent om året (omprioriteringsbidraget) i det generelle budget, og bevillinger udløber. I SKAT svarer det til mindst 300 millioner kroner om året. Det giver ingen mening at fortsætte de besparelser, når man taler om, hvor vigtigt det er for samfundet og vores alles velfærd at redde SKAT.
Skattevæsenet står over for en enorm opgave med at oprette syv nye styrelser og flytte op mod 2.000 medarbejdere rundt i landet. Samtidig skal SKAT rekruttere omkring 4.000 nye medarbejdere som følge af ny ansættelser, efterløn og pensioneringer i de kommende år, og der er behov for massive investeringer i it. Det er som bekendt en omfattende opgave at rekruttere og oplære nye, og vi ved, at det kommer til at koste milliarder. Mange milliarder.
Et flertal i Folketinget pålagde før sommerferien regeringen at forbedre skattekontrollen. Det bør den tage langt mere seriøst!
Tilføj kommentar