Mere street art i 2018
I den første weekend i juli var der for tredje gang International Street Art-festival i Brande, og når byens ældste gavlmalerier næste år kan fejre 50 års fødselsdag, falder det sammen med den fjerde udgave af festivalen.
- I såvel Lions Brande som i Visit Ikast-Brande synes vi, at så stor en succes fortjener at blive fulgt op. Vi har derfor besluttet os for at sætte alle kræfter ind på at afvikle endnu en forrygende festival, nemlig ”International Street Art Festival 2018” i året, hvor Brandes gavlmalerier fylder 50 år. Det bliver et helt særligt kunstår, fastslår turistchef Jette Nielsen i en hilsen til de sponsorer, der gjorde sommerens street art-festival mulig.
Turistchefen er allerede så småt begyndt at glæde sig til næste års street art-festival, der afvikles i weekenden 30. juni – 1. juli.
Tilføj kommentar