Holm holdt grundlovstalen
Fhv. biskop Kjeld Holm var inviteret til at holde grundlovstalen ved menighedsrådets grundlovsarrangement, som i anledning af, at Grundlovsdag i år falder sammen med 2. pinsedag, var slået sammen med den årligt tilbagevendende udendørs gudstjeneste og henlagt til RemisenBrande.
Det var nu så som så med det udendørs islæt i dagens dobbeltprogram, idet utætte regnvejrsskyer havde sendt deltagerne i formiddagens gudstjeneste indenfor i Remisen, og her fortsatte arrangementet, selvom det klarede noget op først på eftermiddagen.
Kjeld Holm talte over temaet retssynet og humanisme kontra religion med udgangspunkt i professor Hal Koch og hans påvirkning af Helveg Petersen-familien, ikke mindst nyligt afdøde Niels Helveg Petersen.
Grundlovsarrangementet i Remisen havde samlet godt 100 tilhørere, for en stor dels vedkommende medlemmer af Folkekoret, der sædvanen tro stod for den musikalske del af indholdet.
Tilføj kommentar