Sexkrænker benytter Facebook
Indsendt af Mikael Lund den tor, 28/01/2016 - 09:39
To forældre til teenagepiger fra Brande har onsdag politianmeldt en svindler, som på Facebook udgiver sig for at være agent for Scoop Models i København.
Under navnet Sofie Danielle Theilgaard har personen kontaktet flere teenagepiger fra Præstelundskolens 7., 8. og 9. årgang. Pigerne er blevet lokket til at optræde på live-cam via Skype, men de fleste har trods alt været kloge nok til at sige stop, da det blev krævet, at de skulle smide trøjen.
Politikommissær Bent Smedegaard bekræfter, at politiet har modtaget anmeldelserne fra Brande.
Tilføj kommentar