Tumult i Ejstrupholm Hallen

I forbindelse med Midtjysk Festival, som blev afholdt i weekenden, måtte politiet lørdag kl. 00.49 sende en patrulje til Ejstrupholm Hallen, hvor der var opstået tumult.

En 17-årig mand fra Langå havde assisteret af to 16-årige fra henholdsvis Silkeborg og Randers udøvet vold mod en jævnaldrende dreng fra Klovborg. Alle 3 blev anholdt kl. 01.11, men inden de kunne transporteres til politigården i Herning til afhøring, måtte den 17-årige indfanges endnu engang.

Mens betjentene var i gang med at anholde de to 16-årige så han – på trods af, at han var lagt i håndjern – sit snit til at flygte fra bagsædet af patruljevognen via bilens ene fordør. Udover volden mod den 16-årige fra Klovborg kan han derfor se frem til en sigtelse for at flygte som anholdt, mens hans to 16-årige kumpaner slipper med en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Alle tre blev i øvrigt løsladt igen ca. 3 timer senere efter endt afhøring.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul