Nytårskoncerterne fejrer fødselsdag

Når Ikast-Brande Musikskole fredag og lørdag blænder op for årets nytårskoncerter i RemisenBrande, er det 20 år siden, traditionen blev grundlagt – men ”kun” 19. gang, der afvikles nytårskoncerter. Forvirret? Forklaring følger.

Ganske vist blev den første nytårskoncert afholdt i 1997, men både i 2004 og 2005, hvor man var travlt optaget af at fejre musikskolens 25 års jubilæum, sprang man nytårskoncerterne over – derfor det skæve antal. I de første mange år foregik nytårskoncerterne på Præstelundskolen i Brande, men i forbindelse med kommunesammenlægningen blev nytårskoncerten sendt på ”turné” rundt i kommunen, og musikere og sangere nåede i løbet af 2007 – 2009 både til Nr. Snede, Ikast, Engesvang og Bording på den konto, inden man fra 2010 fandt sig et blivende sted i RemisenBrande.

- Det lader til, at det kan holde endnu, siger musikskolens souschef, Jan G. Østergaard om konceptet, som man har bibeholdt år efter år: Der er simpelthen noget for enhver smag. Udsagnet underbygges af, at begge sidste års koncerter var så godt som udsolgte.

Læs mere i dagens udgave af Focus Ikast-Brande.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul