Nej, nej, nej - og et lillebitte ja

Gårsdagens folkeafstemning om at omdanne Danmarks EU-retsforbehold til en tilvalgsordning endte som bekendt med et forholdsvis klart nej.

På landsplan satte næsten 180.000 flere kryds ved nej end ja, hvilket gav en overvægt af nej-stemmer på 53,1% mod ja-sidens 46,9%.

Også lokalt blev der sagt klart og tydeligt nej med en enkelt undtagelse: På kommunens største afstemningssted, Ikast by, var der et beskedent flertal på 50,4% af vælgerne, der stemte ja.

På kommunens øvrige 14 afstemningssteder blev der stemt nej, mest markant i Hampen og Klovborg, hvor henholdsvis 67,6% og 66,5% af vælgerne vendte tommefingeren nedad.

I Brande sagde 57,1% nej, i Blåhøj var nejprocenten 62, i Uhre 55 og på kommunens mindste afstemningssted, Drantum, stemte 58,9% af vælgerne nej. Her afgav hele 84,1% af vælgerne deres stemme, mens stemmeprocenten på kommunens to største afstemningssteder, Ikast og Brande, som de eneste steder ikke rundede 70, men endte på 69.

Det samlede resultat for Ikast- Brande Kommune blev dermed, at 54,7% stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet, mens 45,3% stemte ja.

Den samlede stemmeprocent i Ikast-kredsen, som dækker Ikast-Brande Kommune, blev på 71,6%, hvilket var marginalt lavere end på landsplan, hvor 72% af vælgerne overgik de fleste eksperters spådomme og satte deres kryds.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Bannerannonce for dinTandlæge i Brande
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul