Timelang strømafbrydelse

Store dele af den sydlige og vestlige del af Brande blev i aftes ramt af en total strømafbrydelse, mens resten af byen gik ram forbi.

Kl. 21.15 forsvandt strømmen i området afgrænset af Brandlundvej, Ørbækvej og Nordlundvej med tilhørende sideveje, og også bl.a. Feddet og Enkehøj gik i sort. En time senere vendte strømmen tilbage mange steder, men ikke alle.

På sin facebook-side skrev MES i aftes følgende:

Vi har en højspændingsfejl i Brande, fejlen er delvist isoleret og der er kommet spænding på den vestlige del af byen igen. Der er desværre stadig afbrydelse af den sydlige del af Brande, vi arbejder på at lokalisere fejlen.
Vi har en forventning om, at der vil være spænding på kl. ca. 23.

Her til morgen oplyser MES, at der i forbindelse med genindkobling af en del af højspændingsnettet i aftes opstod en fejl på en hovedstation.

- Vores tekniker måtte derfor sætte dieselgenerator op som forsyning på Feddet og Enkehøj; generatoren kører fortsat i området. I forbindelse med yderligere fejlfinding og omkobling til normal forsyning, kan der forekomme kortvarige udfald i løbet af i dag, oplyser MES videre.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul