Fodboldkvinder rykkede op
Indsendt af Mikael Lund den tir, 13/10/2015 - 09:38
Med en sikker hjemmesejr på 4-0 over JAI fra Århus sikrede Brande IF's fodboldkvinder i serie 1 mandag aften oprykning til Jyllandsserien.
Forud for kampen var kravet for at rykke op reduceret til blot et enkelt point, da de nærmeste forfølgere fra Lyseng havde tabt deres kamp i weekenden, men med 2 mål indenfor de første ti minutter fik Brande hurtigt sat tingene på plads.
Via 3-0 ved pausen blev sejren kørt hjem, kampens sidste mål blev sat ind af Birgitte Sørensen, som udnyttede Carina Andersens forarbejde perfekt 10 minutter før tid.
Og selvom flere af spillerne efterhånden har taget turen nogle gange, var der alligevel glæde og champagnesprøjt, da dommerens fløjte have lydt for sidste gang.
Tilføj kommentar