Post Danmark runder Brande
Onsdag omkring kl. 13 passerer feltet i den 25. udgave af etapecykelløbet Post Danmark Rundt Brande på 2. etape, som går fra Ringkøbing til Århus. Etapen er med sine 235 km den længste i årets jubilæumsløb.
Feltet med bl.a. de 3 danske Tour de France-ryttere Lars Bak (Lotto Soudal), Michael Valgren (Tinkoff Saxo) og Jacob Fuglsang (Astana) kører fra Ringkøbing kl. 11 og begiver sig derefter via Sdr. Felding, Stakroge og Blåhøj mod Brande, som rytterne ankommer til ad Hyvildvej fra Drantum.
Ved Stadion Allé drejes til venstre, og derefter til højre ad Ågade og igen til højre ad Storegade. Karavanen forlader byen ad Østre Allé og Ejstrupholmvej med kurs mod Rørbæk Sø, Nr. Snede og Bryrup samt etapens helt bogstavelige højdepunkt, Yding Skovhøj, hvor der er indlagt en bakkespurt.
Læs mere om etapen og løbet på http://www.postdanmarkrundt.dk/index.php?p=menu/side.php&menu=32
Tilføj kommentar