Rahbek Brande A/S leverer millionordre på Sjælland

VVS installatør og partner, Gert V. Larsen fra Rahbek Brande A/S
hilser på projektleder, Allan Giesel fra O. Adsbøll & Sønner A/S foran det nye byggeri
på Egevænge i Ølstykke, der er under opførelse.

Rahbek Brande A/S leverer millionordre på Sjælland, som er et gennembrud på VVS leverancer til det sjællandske marked og et resultat af en målrettet indsats. Ordren omfatter VVS installationer og ventilation til 60 almennyttige familieboliger på Egevænge i Ølstykke.
Det nye og meget moderne boligbyggeri på Egevænge i Ølstykke bygges i tre niveauer med fuld parkeringskælder. Byggeriet er med til at sætte nye standarder for almennyttigt boligbyggeri med forskudte plan, energikrav 2020 og fjernvarme leveret fra nyt bioanlæg. VVS installatør og partner, Gert V. Larsen fra Rahbek Brande fortæller om entreprisen: “ Vi er både meget stolte af og beærede over at have vundet entreprisen. Det er vores største VVS- og ventilationsleverance på Sjælland indtil nu, og byggeriet på Egevænge er et spændende byggeri pga. den anderledes arkitektur. Byggeriet udføres i forskudte plan, hvor stueplan nogle steder er højeste niveau og 3. sal andre steder er højeste niveau. Alle badeværelser leveres præfabrikeret og komplette og hejses ned i byggeriet. Vores opgave er at få alt til at fungere med vand, afløb, varme og ventilation. Det er en opgave, der passer godt til os, fordi den både omfatter VVS og ventilation, og vi er glade for igen at kunne vise det jyske flag på Sjælland.”
Læs mere i Brande Bladet i næste uge.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Arne Danielsen bannerannonce
Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul