Hans blev årets brandit

Årets brandit 2015, Hans Pedersen (t.h.) sammen med formanden for Brande Borgerforening, Ole Deigaard, der motiverede udnævnelsen.

- Jeg gør det af lyst, jeg gør det for mine elever. Sådan kvitterede Brande Taekwondoklubs mangeårige træner og formand Hans Pedersen, da han lørdag blev den 16. i rækken af Årets branditter.

Forinden havde han speaket 5 af klubbens elitekæmperes opvisning, en opvisning han rundede af med at fortælle lidt om et tætpakket efterårsprogram, der indledes med sommer-kamplejren i uge 29. Efter en hurtig optælling var Hans Pedersen nået frem til, at han i den forgangne sæson havde brugt 700 timer på træner- og ledergerningen - foruden rejser.

Formand for Brande Borgerforening, Ole Deigaard, forsøgte i starten at sløre modtagerens identitet ved at omtale ham som "hun", men det kunne dog ikke hyle ildsjælen Hans Pedersen ud af den.

Efter at have afsluttet sin improviserede takketale med et "tak Brande!" udbragte de tilstedeværende taekwondokæmpere et trefoldigt "huk-tti" for årets brandit 2016, Hans Pedersen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul