Da bjergene skælvede

Patrick Mølgaard Nielsen (forrest) og hans venner i orange t-shirts bistod selv ved uddelingen af nødhjælp, og selvom der var rift om den, foregik det i det store hele i god ro og orden
25. april blev Nepal ramt af et altødelæggende jordskælv, og knapt var sidste uges udgave af Brande Bladet på gaden, inden landet blev ramt af et næsten ligeså voldsomt efterskælv.
En af dem, der oplevede det første jordskælv på nærmeste hold, var 20-årige Patrick Mølgaard Nielsen fra Brande.
Som sidste stop på en 3 måneder lang rundrejse i Asien var han og hans efterskolekammeraten Casper Norlyk fra Give nået til Nepal, hvor de sammen med 2 piger fra Herning og Holstebro skulle på trek til Bhairav Kundasøen, som ligger godt 4 km. over havets overflade, en tur programsat til 8 dage. På fjerdedagen var rejseselskabet, som udover de 4 danskere talte 11 nepalesiske guider, kokke m.v., nået op til en base camp i 3.700 meters højde omkring kl. 11.30. En halv times tid senere var man ved at gøre sig klar til at spise frokost og havde sat sig ind i et telt, da jorden pludselig begyndte at ryste.
– Hvad sker der, nåede en af pigerne lige at råbe, inden helvede i form af det helt store jordskælv målt til 7,9 på Richterskalaen ramte.
Læs hele Patrick Mølgaard Nielsen dramatiske rejseberetning i Brande Bladet onsdag.
Tilføj kommentar