Nordisk mesterskab afholdes i Fasterholt
Fra den 24. til 30. maj afvikles det nordiske og danske mesterskab i hanggliding på Fasterholt Hanggliding og Paragliding Center med 20 piloter fra 5 forskellige lande.
For første gang i 12 år, har nogle af de bedste hangglider-piloter i Norden sat hinanden stævne for at afgøre det nordiske mesterskab. Udover piloter fra Sverige, Norge og Danmark deltager også piloter fra Schweiz og Holland i det åbne mesterskab.
En af de mest erfarne piloter på det danske landshold er Flemming Lauridsen fra Ikast, som har fløjet hanggliding siden 1988 og deltaget i konkurrencer de sidste 24 år – mange af dem i udlandet.
Han spår en hård konkurrence om mesterskabet, som dog også levner plads til hygge og sammenhold piloterne imellem.
Læs mere om konkurrencen i næste uges udgave af Brande Bladet.
Tilføj kommentar