Færre på heden

Rema-aben viste stor sportsånd og fulgte de sidste deltagere over stregen i begge de to indledende børneløb.

Onsdag blev der for 30. gang løbet motionsløb på Brandlund Hede. De første 27 gange skete det under navnet Brandtex-løbet, men for 3 år siden overlod tøj-koncernen motionsløbet til Brande Motion, som omdøbte det til Hedeløbet og flyttede start og mål til Rideskolen.

Mindre end en time før de yngste løbere skulle i gang med at jagte Rema-aben i børneløbet, rumlede torde-nen i det fjerne og gav ar-rangørerne sved på panden. De mørke skyer fortrak dog igen, men havde næppe en positiv indvirkning på deltagerantallet.

181 løbere gennemførte en af de 3 distancer på henholdsvis 3,6, 6 eller 12 km, hvilket var ca. 20 færre end de 2 foregående år og under halvt så mange som de sidste år i Brandtex-regi. Til gengæld kunne arrangørerne glæde sig over, at de ”børnesygdomme,” der især det første år drillede tidtagningssystemet, i år var elimineret.

Med 44 deltagere stod Brande Motion selv for næ-sten en fjerdedel af delta-gerne, men deltog som ar-rangør ikke i konkurrencen om pokalen for det største hold. Den har Ørbæklund mange gange fået indgraveret navnet i, men det socialpsykiatriske bosted havde ikke løbere med i år, så i stedet gik pokalen til Herning Løbeklubs 14 deltagere.

Blandt de godt 140 forhåndstilmeldte blev der trukket lod om 4 Brande-gavekort á 1.000 kr. sponseret af Give Stålspær, og derudover var der gavekort til de 3 bedste mænd og kvinder på hver distance.

Den samlede resultatliste kan ses på www.brandemotion.dk

Find dig selv eller nogen du kender i galleriet nederst på forsiden.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul