BOB i minus
![](https://brandebladet.dk/sites/default/files/styles/full_image_12_col/public/artikler/img_7706-1000.jpg?itok=KcH6XKi8)
Spillede holdleder for oldgirls-holdet, Gitte Holt, fik overrakt Ceres spillerpokalen, og BOB’s lederpokal gik til Jens Studsgaard. De 2 flankerer her BOB’s formand Åge Kristensen.
På mandagens generalforsamling i Brande Old Boys kunne kasserer Peter Væsel præsentere et historisk underskud på 150.000 kr.
Der var dog en mening med galskaben: for et år siden besluttede bestyrelsen at kanalisere hele overskuddet fra årets mange aktiviteter (Landsmesterskaber for oldboys, Bierfest, markeds-tips, julekalendersalg og firmafodbold) videre til projekt kunstgræsbane, som med et yderligere tilskud på 100.000 kr. fra formuen var blevet godt 300.000 kr. til del.
Havde ”de gamle drenge” i stedet beholdt pengene i kassen, havde regnskabet udvist et tilsvarende overskud. Dirigent Erling Andersen mente da også, at det var førte gang i hans tid i foreningen, der stod røde tal på bundlinjen, men derudover gav regnskabet ikke anledning til de store bemærkninger.
Brande Old Boys står dog heller ikke ligefrem på randen af konkurs: Formuen udgør fortsat ½ mio. foruden de 75.000 kr., man har hensat til fejringen af næste års 75 års jubilæum.
Læs mere om generalforsamlingen i Brande Bladet onsdag.
Tilføj kommentar