Ejstrupholm har anlæg for lyst
Byens lystanlæg har mange kvaliteter, og hvis det står til borgerne i Ejstrupholm, skal de udbygges med nye redskaber og en ny indretning, som indbyder til bevægelse og lyst. Det står klart efter et velbesøgt borgermøde.
Ejstrupholms lystanlæg skal have en ordentlig ansigtsløftning. Der skal opsættes redskaber, som gør det muligt at dyrke forskellige former for motion, og der skal indrettes rum, som borgerne kan opholde sig i.
- Landskabsmæssigt er lystanlægget helt unikt med dets placering midt i byen og dets sammenhæng med skoven og søen. Vi kan tilføre det parkkvaliteter, som underbygger bevægelseskulturen, og hvor mange forskellige aktiviteter kan gå hånd i hånd sagde Bo Fisker, som er projektleder for DGI’s tegnestue.
Han var inviteret af Ejstrupholm Lokalråd for at fortælle om sine erfaringer med at indrette parker og byrum og for at komme med inspiration til, hvad Ejstrupholm kan bruge anlægget til.
Læs mere i næste uges udgave af Focus Ikast-Brande.
Tilføj kommentar