Næsten halvvejs i mål
Siden Jan Svendsen fredag d. 14. november sprang på scenen i RemisenBrande, før Oysterband gik på, er der indløbet mange tilkendegivelser om økonomisk hjælp til at dække musikforeningen branderocker.dk’s underskud på juni måneds jubilæumskoncert med bl.a. Runrig.
Umiddelbart efter koncerten havde Jan Svendsen tilkendegivelser på ikke mindre end 27.000 kr. fra aftenens publikum, og efter 8 dages benarbejde er beløbet allerede oppe på 43.000 kr.
- Det tager vi som et skulderklap til det arbejde, vi frivillige går og laver. Men ikke mindst en skulderklap til det arbejde, Jan af egen fri vilje her har sat i gang. Flere har også givet udtryk for glæde ved, at branderocker.dk vil forsøge at sikre, at Brande ikke mister Sensommer-Rock, en musikalsk event en by af vor størrelse bør kunne have. Resulterer denne indsamling i, at der indløber mere end de 92.000 kr., vil det overskydende beløb blive sat på en underskudskonto til sikring af kommen-de udendørs koncert, oplyser formand for branderocker.dk, Jørgen Haahr.
Tilføj kommentar