Sundhedsminister besøger Engparken
Indsendt af Mikael Lund den tir, 05/04/2016 - 13:57
Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde besøger fredag Engparken for at hente inspiration til regeringens kommende handlingsplan for demens. Engparken er et af de plejecentre i kommunen, der har arbejdet med demensvenlig indretning.
Temaet for besøget er det arbejde, Ældreafdelingen har sat i gang som en del af Ikast-Brande Kommunes demensstrategi 2015-2018 ”Et værdigt liv med demens”.
Sundheds- og ældreministeren har allerede været på besøg i flere kommuner for at hente erfaringer og inspiration fra lokale indsatser. Sophie Løhde har i arbejdet med handlingsplanen for demens fokus på, at planen bliver skabt i en inddragende proces, så både borgere med demens, de pårørende og medarbejdere får mulighed for at byde ind med deres viden.
Tilføj kommentar