Kommunen klimatilpasser
Ikast-Brande Kommune er klar med et forslag til den allerførste klimatilpasningsplan.
Klimatilpasningsplanen fortæller, hvordan Ikast-Brande Kommune vil håndtere de kommende klimaændringer i form af voldsomme regnskyl. Klimatilpasningsplanen viser blandt andet, hvilke områder kommunen vil undersøge nærmere. Undersøgelserne skal hjælpe til at finde den bedste forebyggelse og indsats mod fremtidige oversvømmelser i de enkelte områder.
Klimatilpasningsplanen peger på, at de kraftige regnskyl især vil få konsekvenser for dele af Ikast og Brande. Derfor ligger disse to byer først for, når Ikast-Brande Kommune skal i gang med en indsats. Også andre byer i kommunen vil blive påvirket, men i mindre grad. I planen er det beskrevet, hvorfor det er områder i byer, der bliver udpeget som indsatsområder.
På http://kort.ikast-brande.dk/cbkort?profile=klimatilpasningsplan_2013 kan du finde mere detaljerede kort. Her kan du også søge efter din egen ejendom og finde ud af, om den ligger i et indsatsområde.
Hvis din ejendom ligger i et indsatsområde, bør du også selv være opmærksom på at sikre dit hjem eller erhverv mod oversvømmelse eller vandskader.
Tilføj kommentar