Totalt kollaps
Lørdag mødte Brande HK’s 3. divisionsdamer på udebane nr. næstsidst i rækken, SGI fra Esbjerg. Holdenes første kamp endte med en SGI-sejr på 1 mål, så der var derfor forhåbninger om et godt resultat.
Kampen startede da også rigtig fint for BHK. Fra 1-4 fik BHK udlignet til 4-4 efter 10 minutters spil. Herefter løb holdet dog ind i sæsonens største kollaps. Selvom holdet spillede sig til nogle fine chancer, lykkedes det ikke at score i 20 minutter. Modløsheden tog helt over, og holdet kunne slet ikke præstere i hverken angreb eller forsvar.
Ved pausen var BHK bagud 4-14. Det blev desværre kun endnu værre i anden halvleg. På en dag, hvor intet lykkedes for BHK, var det kun takket være en velspillende Sofie Andresen i målet, at SGI blev holdt nede på 32 scoringer.
Kampen sluttede 32-10. Et meget stort tilbageskridt efter holdet ellers har vist rigtig fin moral og vilje i de foregående 3-4 kampe.
Tilføj kommentar