Indbrud hos Stark og Euromaster
Indsendt af bbadmin den tir, 18/03/2014 - 09:46
Få minutter før midnat natten til tirsdag blev tyverialarmen udløst hos Stark på Bonusvej.
Et kældervindue var brudt op, og der er fundet spor efter færden i personalekantinen.
Umiddelbart ser det ikke ud til, at der er blevet stjålet noget ved indbruddet, som muligvis kan kædes sammen med et indbrud hos Euromaster dækcenter på Vestergårdsvej.
Indbruddet her er blevet opdaget og anmeldt her til morgen, men der foreligger ikke på nuværende tidspunkt oplysninger om det nøjagtige gerningstidsrum eller et eventuelt udbytte af indbruddet.
Tilføj kommentar