Mild vinter gunstig for BioMar
Indsendt af bbadmin den tir, 06/05/2014 - 14:32
Årets første kvartal har været gunstigt for fiskefoderproducenten BioMar, der har realiseret en fremgang i omsætningen på knap 5% og en stigning i overskuddet før skat fra 1,6 til 29,2 mio. i forhold til samme periode sidste år.
Forklaringen er primært den milde vinter i Nordeuropa, som har medvirket til en vækst på 30% i Norge, der er BioMars største enkeltmarked.
Også på det vigtige chilenske marked har udviklingen overrasket positivt, men den gode start har dog ikke fået BioMars ledelse til at hæve forventningerne til årets resultat.
Således fastholder man forventningerne om et overskud på den primære drift (EBIT) i intervallet 325-400 mio. kr. Sidste år endte med et overskud på driften på 394 mio.
Tilføj kommentar