Den Jyske Sparekasse godt fra start

Onsdag kunne Den Jyske Sparekasse offentliggøre et særdeles positivt resultat for de første fire måneder af 2014. Før skat, men efter nedskrivninger, har sparekassen et overskud på 78,6 mio. kr.
- Ligesom andre pengeinstitutter er vi begunstiget af salget af Nets, der har givet en fortjeneste på 25,8 mio. kr. Samtidig glæder vi os over, at sparekassens primære drift følger budgettet, fortæller ordførende direktør Claus E. Petersen.
2013 var et udfordrende år for Den Jyske Sparekasse, der blandt andet var præget af et besøg fra Finanstilsynet, der medførte yderligere nedskrivninger. Året endte derfor med et resultat, som bestemt ikke var tilfredsstillende.
- Derfor glæder vi os over det resultat, vi nu kan præsentere, da det giver anledning til forsigtig optimisme for resten af 2014, udtaler Claus E. Petersen.
- Og det er ikke kun for sparekassen, at udsigterne er gode. Vi har modtaget de første regnskaber fra vores erhvervskunder, og de ser overvejende positive ud, hvilket indikerer, at udviklingen går i den rigtige retning, siger Claus E. Petersen og fortsætter:
- Sparekassen er en spejling af samfundet. Så når det går godt for vores erhvervskunder, herunder også vores landbrugskunder, så smitter det positivt af på sparekassen.
- Generelt ser vi tegn på, at der så småt er ved at komme endnu mere gang i samfundsøkonomien. Derfor tror vi også på, at de gode tendenser vil fortsætte resten af 2014. Kombineret med at sparekassen har afsat 1,9 mia. kr. til fremtidige tab, og de seneste 5 år kun har tabt 41 kr. for hver gang, vi har nedskrevet 100 kr. – ja så er vi optimistiske, slutter Claus E. Petersen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul