KMC fortsætter de gode takter
På dagens generalforsamling kunne KMC’s formand Peter C. Petersen præsentere endnu et tilfredsstillende regnskab.
Den positive udvikling, som selskabet har oplevet i de senere år er fortsat ind i regnskabsåret 2012/13.
Resultatet blev et overskud på 89,6 mio. kr. med en omsætning på 936 mio.kr.
Niveauet er dog mindre end i rekordåret 2011/12, hvor overskuddet nåede 140 mio. kr.
Det tilfredsstillende resultat betyder, at selskabet også i år kan levere en attraktiv afregningspris til andelshaverne. Samlet set forventer KMC en positiv udvikling i fremtiden.
- Vi tror på, at vores værdikæde fra råvaresiden, via vore danske andelsejere og de effektive produktionssteder ud til verdens fødevareproducenter er meget stærk og kan styrkes yderligere, udtaler Nicolai Hansen, adm. direktør for KMC.
Tilføj kommentar