Nicklas fik lærlingelegat fra Sydbank Fonden

Af Villy Guldbrand Jensen

Ved en lille sammenkomst torsdag eftermiddag i lokalerne hos Fasterholt Maskinbrik A/S fik lærling Nicklas Lausen overrakt et lærlingelegat af Sydbank Fonden.

At han skulle have legatet var holdt som en hemmelighed – både for Nicklas og hans arbejdskammerater.

En gang i kvartalet holder man på Fasterholt Maskinfabrik fællesmøde hvor ledelsen fortæller om kvartalet der er gået og hvordan man kigger ind i næste tre måneder, så alle medarbejderne troede at de skulle over i kantinen og høre direktøren, Rikke Kjær Aslak, fortælle om rigets tilstand.

Men indenfor døren stod to repræsentanter fra Sydbank Fonden, Maja Sørensen og Anne Marie Bornstein og for enden af lokalet var der hejst flag med Sydbank logoet.

Men selv ikke der var Nicklas klar over at han om kort tid blev hovedpersonen ved mødet.

Det var først da Anne Marie Bornstein tog ordet og spurgte om der var en Nicklas til stede.

Den første der svarede positivt havde ikke alderen til at være lærling, og så måtte Nicklas Lausen række fingeren i vejret.

Anne Marie Bornstein kunne fortælle ham at han var blevet valgt som en ud af fem i området til at modtage et lærlingelegat på 15.000 kroner, og Anne Marie Bornstein kunne i sin hyldesttale fortælle at Nicklas var blevet valgt fordi han altid gik til arbejdet med gejst og gåpå mod og er yderst vellidt blandt sine kollegaer.

Læs mere i Brande Bladet i næste uge.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul