Gå-banko i Anlægget

Det var ikke ligefrem fordi Anlægget genlød af banko-råb, da Socialpsykiatrisk Center Syd – præcis ligesom Anlægget bedre kendt som Ørbæklund – onsdag tog hul på fælleskabsugen med en omgang gå-banko.

Omkring 40 deltagere – fortrinsvis beboere og personale fra det socialpsykiatriske bosted – havde trods det noget tvivlsomme vejr taget imod invitationen til en gåtur fuld af numre.

Udstyret med laminerede bankoplader og en speedmarker – flere desuden med paraplyer og/eller regntøj – begav deltagerne sig holdvis efter en kort introduktion ud på den ene af de to ruter på henholdsvis 1,5 og 7 km.

Overraskende mange havde valgt den lange rute, som via Anlægget, Ørbækvej, Nordlundvej og Den Gyldne Middelvej bød på masser af arbejde til skridttælleren, mens lidt færre – heriblandt Brande Bladets udsendte – nøjedes med en tur rundt i Anlægget.

Her var der i alt ophængt 8 laminerede ark med 3 tal på hver, men selvom enkelte kom flyvende fra start, lod de fulde plader vente på sig.

Se hele programmet for fællesskabsugen, der rundes af med March mod ensomhed tirsdag og onsdag i næste uge, på www.ikast-brande.dk/faellesskabsugen

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul