Gå til hovedindhold

Sort Audi A6 efterlyses i forbindelse med indbrud i varebiler

Audi A6

Håndværkerbiler, der holder parkeret for natten, frister fortsat kriminelle. De seneste to uger har Midt- og Vestjyllands Politi haft 43 indbrud i varebiler. I forbindelse med efterforskningen har særligt en Audi A6 vist sig interessant og efterlyses derfor nu.

De seneste to uger har der været 79 tyverier fra varebiler i Jylland. De 43 er sket i Midt- og Vestjyllands politikreds, flere af dem i Brande-området. Oftest er der forsvundet værktøj for mellem 30.000 og 50.000 kroner.

Efterforskerne hos Midt- og Vestjyllands Politi leder nu efter en mørk Audi A6 Allroad model 2006 magen til den på billedet – altså en bil, der er grå omkring skærmkanter og på kofangeren.

Audien sættes i forbindelse med tyveri fra en varebil i Roslev i begyndelsen af sidste uge. Tyveriet skete natten til tirsdag den 1. september 2020 klokken 03:42. Samme bil forbindes til et indbrud i en varebil i Stoholm natten til torsdag den 3 september klokken 03:56. En Audi A6 Allroad model 2006 sås også tidligere på sommeren – den 12. juni - begå tyveri fra en bil i Varde. Audien kan have danske eller udenlandske nummerplader på. Fælles for tyverierne er, at der er set to mænd.

Organiserede kriminelle bagmænd

Det er Midt- og Vestjyllands Politis vurdering, at det er organiserede kriminelle, der står bag en stor del af indbruddene i varebiler. ”Vi oplevede et lignende raid i uge 25 og 26 med samme fremgangsmåde”, fortæller politikommissær Poul Fink fra Midt- og Vestjyllands Politis centrale efterforskning og fortsætter: ”Og så er gerningsmændene meget mobile og bevæger sig fra by til by på langs og tværs af Jylland og Fyn”. Gerningsmændene til den seneste stribe indbrud har typisk lavet et lille hul omkring låsen, så de ad den vej har kunnet påvirke låsemekanismen. Indbruddene sker oftest i de sene aftentimer og om natten.

Midt- og Vestjyllands Politi vil meget gerne høre fra folk, der kan hjælpe politiet på sporet af den mørke Audi. Det kan for eksempel være, at man ser den parkeret ved et sommerhus eller lignende.

Midt og Vestjyllands Politi beder også folk ringe, hvis de observerer noget mistænkeligt omkring parkerede varebiler. Politiet kan som altid kontaktes på telefon 114.

Gode råd til håndværkere

Midt- og Vestjyllands Politi opfordrer håndværkere til at være opmærksomme på, hvor de parkerer deres biler, og hvor nem adgang kriminelle har til dem. Midt- og Vestjyllands Politi har følgende gode råd, der kan mindske risikoen for at blive offer for værktøjstyvene:

• Undgå så vidt muligt at efterlade særligt værdifuldt værktøj/måleudstyr i varevognen

• Sørg for at mærke dyrt værktøj/måleudstyr, hvis det alligevel efterlades i varevognen

• Sørg for, at varerummet ikke kan åbnes fra førerkabinen

• Installer bilalarm

• Parker varevognen, så den ikke er synlig fra vejen

• Undgå at efterlade varevognen på øde, mørke steder uden trafik

• Parker varevognen med skydedøren ind mod en mur, eller gør det på anden vis besværligt at komme til varevognens side- og bagdøre.

• Sæt videoovervågning op og/eller lys, som tænder ved hjælp af bevægelsescensorer.

Politi

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Røde Kors
    Røde Kors
  • Din Hørespecialist
    Din Hørespecialist
  • Brande Antenenforening
    Brande Antenenforening
  • Brande
    Brande
  • Blåhøj Energiselskab
    Blåhøj Energiselskab
  • Brande Jagtforening
    Brande Jagtforening
  • Centrum
    Centrum
  • Uhre Vandværk
    Uhre Vandværk
  • Takkeannonce Karl Kristensen
    Takkeannonce Karl Kristensen
  • Uhre Udviklingsråd
    Uhre Udviklingsråd
  • BrandeRocker
    BrandeRocker

    Kalender

    07 feb.

    Anders Blichfeldt på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas Brande
    17 feb.

    Ordinær generalforsamling Uhre Vandvæk

    Arrangør: Uhre Vandværk
    Sted: Pakhuset ved Uhre Gl. Købmandsgård
    19 feb.

    Bustur til Møltrup Optagelseshjem

    Arrangør: Foreningen Norden i Brande
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    19 feb.

    På sporet af de danske ulve - foredrag med Simon Bomholt

    Arrangør: Højskoleforeningen
    Sted: Sognegården i Brande
    20 feb.

    Brande Jagtforening indkalder til generalforsamling

    Arrangør: Brande Jagtforening
    Sted: Klubbens lokaler Risbjergvej 60

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.