Gå til hovedindhold

Smittetal stiger igen

Efter en længevarende nedadgående tendens, der havde bragt kommunens incidenstal under 50, har de seneste dage budt på en fornyet stigning i antallet af corona-smittede i Ikast-Brande.

Med 6 positive testsvar fredag, 10 lørdag, 8 søndag og yderligere 4 mandag er kommunens incidenstal (antal smittede de seneste 7 dage pr. 100.000 indbyggere) røget op på 89. For en uge siden (18.01.) var tallet under det halve (43).

Set i forhold til indbyggertallet er det (igen) Ejstrupholm-området, smitten på ny har fået fat i. 8 smittede den seneste uge svarer isoleret set til et incidenstal for Ejstrupholm på 268. Til gengæld er der i ugevis ikke konstateret nye smittetilfælde i Hampen og Klovborg, og den liste er Nr. Snede nu også kommet med på. Dermed er der nu ikke fundet nysmittede i hele den sydøstligste del af kommunen i over en uge.

I Brande, som tilbage i december måned stod for langt hovedparten af smittetilfældene i Ikast-Brande Kommune, er 6 indbyggere i løbet af den seneste uge testet positive for Covid-19. Det svarer til et incidenstal på 62, mens kommunens største by, Ikast, ligger noget højere med et incidenstal på 117 på baggrund af 21 nye smittetilfælde den seneste uge.

I alt blev der i uge 3 fundet 34 Covid-19-positive i Ikast-Brande mod blot 20 ugen før. Ugen før (uge 1) var tallet dog oppe på 58, og i to på hinanden følgende uger midt i december (50 og 51) var tallet over 100.

Den hidtil værste dag var 18. december, hvor 30 indbyggere i Ikast-Brande Kommune blev testet positive for Covid-19. Det fik incidenstallet til at ryge helt op på 299 på baggrund af 124 nysmittede de foregående 7 dage.

I november var det samlede antal positive corona-test 173, mens det i december var helt oppe på 385. I januar er der til og med mandag registreret 144 smittede i Ikast-Brande.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Ronald Risvig
    Ronald Risvig
  • Meny Sdr. Omme
    Meny Sdr. Omme
  • BrandeRocker
    BrandeRocker
  • Blåhøj Energi
    Blåhøj Energi
  • Jette
    Jette
  • Udsalg
    Udsalg
  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden
  • Uge 4
    Uge 4

    Kalender

    23 jan.

    Koncert i Drantum Forsamlingshus ed The Mukherjee Development

    Arrangør: Bestyrelsen Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    27 jan.

    Baby salmesang i Brande Kirke

    Arrangør: Helle Søgaard
    Sted: Brande Kirke
    30 jan.

    Fra træningsdragt til præstekjole - foredrag med Ronald Risvig

    Arrangør: Menighedsrådet i Brande
    Sted: Brande Sognegård
    05 feb.

    Naturen som støtte efetr kræft - foredrag med Peter Thybo

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse
    Sted: Ruskjærholm ved Ikast
    07 feb.

    Anders Blichfeldt på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.