Af Ole Revgaard Andersen, Hampen, regionsrådsmedlem for Dansk Folkeparti.

Ovenpå en ulykkelig sag om fyring af en ledende overlæge på Silkeborg Sygehus, er samarbejdet mellem Silkeborg Sygehus og ledelsen i Hospitalsenhed Midt og særligt ledelsesstrukturen i denne blevet kritiseret.

Om end jeg har stor respekt for Ulrich Fredberg og hans arbejde, både som læge og som politiker, ønsker jeg ikke at puste yderligere til ilden i den konkrete sag. 

Jeg vil dog slå et slag for, at Silkeborg Sygehus får sin egen ledelse i stedet for at være underlagt den samlede ledelse i Hospitalsenhed Midt.

Silkeborg Sygehus har leveret fantastiske resultater over en længere årrække, sygehuset er jo blevet kåret som det bedste mindre sygehus i igen i år, for syvende år i træk. Ligeledes har Viborg Sygehus gjort det godt, og de løb med 2.-pladsen i år som det næstbedste mellemstore sygehus, en titel de vandt sidste år. 

Der kan altså ikke herske nogen som helst tvivl om, at begge hospitaler gør det utroligt godt. Hertil kommer de mange priser for specialer, som Hospitalsenhed Midt vandt i år. Det er bevis for at de huser nogle fremragende medarbejdere, og at fagligheden er i top. Man kan ikke andet end rose indsatsen over hele linjen for dette, også hos ledelsen.

Men.

Jeg har altid ment, at det var en underlig konstruktion, at dem som bestemte over Silkeborg Sygehus skulle sidde i Viborg. Silkeborg Sygehus og Silkeborg by er store nok til, at de burde varetage sine egne interesser på dette område, og derfor har jeg aldrig forstået konstruktionen. Om end der har været en forholdsvis bred enighed om, at samarbejdet ikke har været optimalt, så har villigheden til at ændre det været en sjældenhed. På trods af efterhånden mange henvendelser om problemerne og mistilliden.

Mistilliden overfor ledelsen fra silkeborgensernes side er desværre heller ikke noget nyt. Når jeg har bevæget mig i mit bagland i byen eller stået på torvet, har netop Silkeborg Sygehus’ overlevelse været den største bekymring. Ofte er den kommet sammen en udtalt frygt for, at Viborg Sygehus langsomt men sikkert var i gang med at æde Silkeborg Sygehus’ penge og dermed langsomt var ved at lukke sygehuset.

Jeg tror oprigtigt ikke på, at samarbejdsproblemerne bunder i ond vilje fra hverken ledelsens eller medarbejdernes side. Det ville i sig selv være absurd. Jeg tror nærmere, at problemer i sidste ende kommer af, at Silkeborg og Viborg Sygeshus ledes af et organ, som har hjemsted ved et af de to sygehuse. Derfor bliver det meget let at nå konklusionen om, at ledelsen er for farvede og dermed altid tager det ene sygehus’ parti.  

En ledelse kan kun arbejde effektivt, hvis dem som den leder har tillid til den. Hvis tilliden og viljen til samarbejde ikke er til stede, så kan det aldrig blive helt godt. Det er blevet gjort klart med den verserende sag, som lige nu fylder spaltepladserne.

Jeg er glad for at emnet kommer til debat, og jeg håber at flere vil støtte op om sagen.

Vi skal have tilliden og arbejdsglæden tilbage til Silkeborg Sygehus.

Derfor skal Silkeborg Sygehus have sin egen ledelse, som er uafhængig af Viborg og andre sygehuse.