Gå til hovedindhold

Sammen kan vi klare alt

Af: Anne-Marie Pedersen

Den 8. november kan Christian og Anne-Margrethe Aaskov fejre diamantbryllup.

Christian og Anne-Margrethe var ikke mere end henholdsvis 7 og 4 år, da de første gang så hinanden.

Anne-Margrethe og Christian er begge født og opvokset i Sønderjylland. Anne-Margrethe i Skærbæk og Christian i Gram. Men da Christian var 7 år, flyttede han med sine forældre til Skærbæk, hvor han kom til at bo som nabo til Anne-Margrethe.

Her var Anne-Margrethe kun en lille pige, men Christian husker nu tydeligt deres barndomsår, hvor de boede dør om dør og gik i samme skole. Han havde altid haft et godt øje til den søde nabopige.

Anne-Margrethe nåede da også kun lige at fejre sin 18-års fødselsdag før Christian tog mod til sig og erklærede sin kærlighed til hende. Heldigvis var kærligheden gengældt fra Anne-Margrethes side og Christian husker stadig denne dag, som den dag han blev jordens lykkeligste mand. 

Årene der fulgte herefter, husker parret som en dejlig, men lidt travl tid. Christian tjente på en nærliggende gård, hvor han både hjalp til i marken og malkede køerne og Anne-Margrethe kom i huset på en gård, hvor hun lærte at passe hus og have.

Sådan gik tiden de næste 2 år, indtil en aften, hvor en helt almindelig køretur endte med et frieri.

Herefter blev parret gift i Hoptrop Kirke og de købte en ejendom i Høgelund, hvor de havde nogle grise og lidt høns, som Christian passede ved siden af et job på det lokale mejeri. Anne-Margrethe passede huset og haven og gik samtidig i lære som sygehjælper.

Det var her, mens de boede på ejendommen i Høgelund, at parret blev beriget med deres første barn. En lille pige, som de døbte Inge Marie.

Det var ikke i tidens trend, at man som kvinde skulle arbejde, når man nu havde fået et barn. Så skulle man gå hjemme og passe børn og mand. Men sådan blev det ikke på ejendommen i Høgelund. Anne-Margrethe kunne lide at arbejde og de ekstra penge hver måned varmede jo godt, så hvad folk tænkte gik ikke Anne-Margrethe hårdt på sinde.

Heldigvis kunne parret nyde godt af hjælp fra Anne-Margrethes mor, som var god til at hjælpe til med børnepasningen og de boede jo ikke så langt væk.

Året efter blev Anne-Margrethes far syg, og kunne ikke længere klare at passe arbejdet hjemme på gården. Derfor besluttede Anne-Margrethe og Christian at sælge ejendommen i Høgelund og flytte hjem på den fædrene gård.

Nu passede og drev Christian familiegården, Anne-Margrethe arbejdede som sygehjælper og de næste par år kom yderligere 2 børn til. En pige og en dreng  

Læs hele artiklen med Anne-Margrethe og Christian i Brande Bladet i denne uge.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • camp42
    camp42
  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Peter Møller
    Peter Møller
  • Højskoleforeningen
    Højskoleforeningen

    Kalender

    20 okt.

    Syng-Dansk-Dag i Remisen

    Arrangør: RemisenBrande og Højskoleforeningen
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    23 okt.

    Fredagscafe i Ældre Sagen

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    25 okt.

    Koncert med SAXOPATHS

    Arrangør: Eunjiin Dey
    Sted: Brande Kirke
    30 okt.

    Fredagscafe i Sognegården

    Arrangør: Anders Kjærgaard
    Sted: Sognegården i Brande
    31 okt.

    De Lokale i Uhre holder åbent hus

    Arrangør: De Lokale i Uhre
    Sted: 15 forskellige steder i Uhre. Se annonce i uge 44

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.