Gå til hovedindhold

Psykiatrien i Region Midtjylland er i bedring

Ole Revsgaard Andersen

Af Ole Revsgaard Andersen, Hampen, regionsrådsmedlem for Dansk Folkeparti

Det er ofte let at dvæle ved de negative emner, særligt når det kommer til sundhedspolitiske emner. Vi har vel alle læst nogle af de grumme historier, hvor uheldige skæbner ikke fik den behandling, de havde brug for, da de henvendte sig og derfor kom enten dårligere ud på den anden side eller slet ikke kom ud.

Problemerne er desværre mange og til tider også store, men flere af dem er faktisk i bedring.

Jeg vil her kort remse nogle ganske få af succeshistorierne op:

Brugen af tvang i psykiatrien er faldet markant i løbet af det sidste år, særligt flot båret af RP Horsens og Randers.

Antallet af genindlæggelser i psykiatrien set over hele regionen er faldet med 7 % siden sidste år.

Og så er personalebemandingen pr. seng steget en smule.

Vi har investeret mange penge i psykiatrien fra Region Midtjyllands side det sidste år, og de penge er en af grundene til, at det går bedre.

Det bliver vi nødt til at italesætte.

Den meget negativt ladede debat, som jeg ser, når jeg kigger rundt om i mediebilledet særligt hos lægmænd, er med til at skabe et billede af, at psykiatrien ikke står til at redde.

Dette er meget uheldigt, for når vi som politikere skal fordele de midler, vi har at gøre med, så er vi forpligtede til at bruge pengene der, hvor de hjælper mest. Hvis vi igennem vores debat skaber et billede af, at investeringerne i psykiatrien slet ikke har hjulpet, så risikerer vi også, at vi er med til at nedprioritere fremtidige investeringer i området.

Tidligere på året havde jeg desuden lejligheden til at tale med et par psykiatere om deres valg af speciale. De var begge vidt omkring, før end de landede i psykiatrien, og grunden til at psykiatrien var så lavt prioriteret hos dem var, at de ikke troede, at der var ret meget anerkendelse i feltet bl.a. pga. psykiatriens blakkede ry. Fortællinger som disse understreger pointen: Det betyder noget, hvordan vi taler om psykiatrien. Både for politikerne og for de ansatte.

Medarbejderne på vores psykiatriske afdelinger fortjener en enorm ros og anerkendelse for deres arbejde, for det er deres fortjeneste, at de ekstra midler er blevet brugt godt og effektivt. Tusinde tak for det!

Omend det er begyndt at gå bedre, så er der dog stadig lang vej, før end vi er på et niveau, hvor vi for alvor kan sige “det går godt i psykiatrien”, men vi kan trods alt allerede nu sige “det går bedre”.

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Brande IF
    Brande IF
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Birkebæk
    Birkebæk
  • Camp
    Camp
  • Cykelcenter Midtjylland
    Cykelcenter Midtjylland
  • Familie & Samfund
    Familie & Samfund
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Sogneaften
    Sogneaften
  • Agroland
    Agroland
  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Konfirmation 2026
    Konfirmation 2026
  • Kræftens bekæmpelse
    Kræftens bekæmpelse
  • Brande City
    Brande City
  • Malerfirmaet Peter O.
    Malerfirmaet Peter O.
  • Fælleslisten
    Fælleslisten

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    25 mar.

    Nordisk gæstebud og generalforsamling i Foreningen Norden

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Sognegården i Brande
    26 mar.

    Ordinær generalforsamling i Brande IF

    Arrangør: Brande IF
    Sted: Brande Stadion, Ågade 16 i Brande
    26 mar.

    Foredrag og generalforsamling i Kræftens Bekæmpelse

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    26 mar.

    Fælleslisten holder generalforsamling

    Arrangør: Fælleslisten
    Sted: Det Grønne Plus
    28 mar.

    Fødselsdagsweekend i Cykelcenter Midtjylland

    Arrangør: Cykelcenter Midtjylland
    Sted: Cykelcenter Midtjylland, Storegade 9, 7330 Brande

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.