Skip to main content

Politinyt

Svært beruset polsk bilist blev tilbageholdt med promille på 2,3

En særdeles beruset polak blev mandag 28. december ved 16-tiden anholdt af politiet i Rema 1000 i Nørre Snede.

Årsagen var, at den 46-årige polske mand ankom i bil til supermarkedet, og da personalet i Rema 1000 kunne konstatere, at han lugtede kraftigt af spiritus, tilbageholdt de manden og tilkaldte politiet.

En patrulje dukkede op, og efter en alkoholmeter-test, kunne betjentene notere, at den berusede bilist havde en promille på over 2,3 - hvilket er særdeles højt.

Polakken blev derfor anholdt og taget med til politistationen for at afgive en blodprøve.

Mandens bil blev beslaglagt med henblik på konfiskation. Det kan normalt kun ske, hvis der er tale om danske statsborgere, men det er muligt i dette tilfælde, da manden både bor og arbejder i Danmark... og som noget ikke uvæsentligt blev snuppet med en promille på over 2,3.

- Ros til personalet i Rema 1000, der holdt manden tilbage, fordi de skønnede, at han var kraftigt påvirket af alkohol, siger politiassistent Bent Smedegaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Når promillen er over 1,2, spritbilister en ubetinget frakendelse af kørekortet i tre år.

Er promillen over 2,0, kan frakendelsesperioden være længere, ligesom man får en betinget fængselsdom. Bøden svarer til ens månedsløn efter skat.

 

Motorcykelklub overtrådte corona-reglerne

 Arrangøren og deltagerne i en fest for motorcykelklubben Grey Sons i Gludsted kan nu se frem til store bøder for overtrædelse af covid-19 reglerne om forsamling, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Ved festen, der fandt sted 26. december, altså anden juledag, på adressen Smedebækvej 34 i Gludsted, kunne politiet konstatere, at der var 24 personer forsamlet, og da festen var arrangeret i foreningsregi, var det alt for mange ifølge corona-reglerne.

- Når det er i forenings-regi, må man ikke samles mere end 10 personer, så vi har sigtet alle 24 for at have deltaget i et ikke-privat arrangement, oplyser politikommissær Henning Præstegaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Arrangøren af festen kan risikere en bøde på 10.000 kroner, og resten kan hver især se frem til bøder på 2500 kroner.

Politiet fandt frem til festen efter et anonymt tip, der løb ind klokken 20.20.

 

Containere ødelagt

Nogle ikke helt billige affaldscontainere i Brande er blevet ødelagt i juledagene. Der er tale om fire kommunale affaldscontainere på henholdsvis Pilevænget, Strømmen og Ågade, der er ødelagt ved hærværk, oplyser politiet.

Containerne koster 6000 kroner stykket.

Hærværket fandt sted i perioden fra 22. december klokken 10 til den 23. december klokken 10.30.

Politi

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Camping 38
    Camping 38
  • Foreningsside
    Foreningsside

    Kalender

    18 Sep.

    Stolegymnastik med Ældre Sagen

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brandlundparken i Bikuben
    19 Sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med foredrag "Fra Skagen i nord til Kruså i syd"

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    21 Sep.

    Høstgudstjeneste i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådene
    Sted: Brande Kirke
    21 Sep.

    Menighedsmøde Brande

    Arrangør: Menighedsrådet i Brande
    Sted: Sognegården
    21 Sep.

    Høstgudstjeneste i Skærlund Kirke

    Arrangør: Menighedsrådene
    Sted: Skærlund Kirke

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.