Hvem har fortjent titlen mest?

Kommentar af Mikael Lund

Flere har kommenteret udnævnelsen af Lions til årets branditter med en undren over, at hæderen ikke er tilfaldet Thomas og Louise fra Hosekræmmeren for deres kæmpestore arbejde med at arrangere Brande Marked. I onsdagsavisen bringer vi bl.a. et læserbrev om samme.

Det kan være svært at afgøre, hvad der er højest: Rundetårn eller et tordenskrald, men i dette tilfælde – og uden at tage det mindste fra Thomas og Louise og alle deres myreflittige hjælpere, en indsats Brande Borgerforenings formand Ole Deigaard da også helt fortjent kvitterede for forud for udnævnelsen – synes det ret let at argumentere for valget.

Louise Heiselberg tog initiativ til at genoptage børneoptoget i 2011 – og 1000 tak for det! – mens Lions startede deres perlerække af musikfestivaler med en Lars Lilholt-koncert 11 år tidligere. Siden har ”løverne” med nogle få undtagelser år efter år sørget for, at mange tusinde mennesker fik en musikalsk oplevelse i forbindelse med Sensommerrock, der endda nåede at udvikle sig til en todages-festival, inden manglende publikumsopbakning fik arrangørerne til at trække stikket efter den reducerede 2014-udgave. Og hvad gjorde de så? Jo, de fostrede da bare monster-successen Street Art Festival, der sidste sommer og efterår trak tusinder og atter tusinder af turister til Brande.

Sideløbende har Lions afholdt årlige musikarrangementer for ældre i Remisen og er senest gået i samarbejde med Røde Kors om at uddele julekurve til værdigt trængende, og som forening går man sjældent forgæves til Lions, hvis man har brug for økonomisk hjælp.

Hvis ikke et sådant langvarigt engagement i Brandes ve og vel - synligt eller ej - skal belønnes, så er der da ikke noget, der skal! Og turen skal såmænd nok komme til Thomas og Louise for deres ditto.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul