Truede med selvmord – fik våben beslaglagt

Kort før middag søndag blev politiet kaldt til en adresse i den nordlige del af Brande, hvor en 68-årig mand truede med at tage sit eget liv.

Det lykkedes for politipatruljen at tale manden fra sit forehavende, men på adressen fandt betjentene to skydevåben, som ikke var registreret og derfor ulovlige. Der var tale om et haglgevær samt et 5,5 mm. luftgevær, og begge blev beslaglagt, så manden ikke kunne gøre skade på sig selv.

Efter en tur omkring stationen i Herning blev det nemlig ikke vurderet nødvendigt at indlægge ham på psykiatrisk afdeling, så han blev sendt hjem igen med en sigtelse for overtrædelse af våbenloven.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul