Gå til hovedindhold

Mange corona-smittede i Brande

Flemming Storgaard

For blot en uge siden var antallet af corona-smittede i Ikast-Brande Kommune i aftagende, men siden er det kun gået en vej: op, og mandag blev der sat en kedelig rekord med hele 18, der var testet positive for Covid-19.

Sammen med de personer, der var testet positive i løbet af weekenden sendte det Ikast-Brande Kommunes såkaldte incidenstal (antal borgere, der i løbet af en periode på 7 dage er testet positive for Covid-19 pr. 100.000 indbyggere) op på 167,1, og dermed røg Ikast-Brande op som nr. 47 på listen over kommuner med flest smittede.

Til ikast-brandenyt.dk fortæller kommunaldirektør Flemming Storgaard (bill.), at smitten primært er lokaliseret i Brande-området.

Det er så vidt vides første gang, siden statminister Mette Frederiksen første gang lukkede Danmark ned for 9 måneder siden, at kommunaldirektøren på den måde rubricerer smittetilfældene i Ikast-Brande geografisk internt i kommunen.

Det stigende smittetryk har allerede haft flere konsekvenser. På Præstelundskolen er de elever, de ikke er sendt hjem, overgået til nødundervisning. I praksis betyder det, at de skal møde i skole, indtil de får juleferie på næste fredag, og samtidig er undervisningen afkortet, så den slutter kl. 13 og kun foregår klassevis.

Beslutningen er taget på baggrund af, at der foruden flere elever er tre medarbejdere, heriblandt skoleleder Klaus Toft Høg, der er testet positive for Covid-19.

Også Brande Håndboldklub har taget konsekvensen og har indstillet al aktivitet, foreløbig frem til jul.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • Takkeannonce Jonna
    Takkeannonce Jonna
  • Peter Møller
    Peter Møller
  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • camp41
    camp41
  • Højskoleforeningen
    Højskoleforeningen

    Kalender

    20 okt.

    Syng-Dansk-Dag i Remisen

    Arrangør: RemisenBrande og Højskoleforeningen
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    23 okt.

    Fredagscafe i Ældre Sagen

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    25 okt.

    Koncert med SAXOPATHS

    Arrangør: Eunjiin Dey
    Sted: Brande Kirke
    30 okt.

    Fredagscafe i Sognegården

    Arrangør: Anders Kjærgaard
    Sted: Sognegården i Brande
    01 nov.

    De Lokale i Uhre holder åbent hus

    Arrangør: De Lokale i Uhre
    Sted: 15 forskellige steder i Uhre. Se annonce i uge 44

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.