Gå til hovedindhold

Lokalplanen for Netto-butik endelig godkendt

På sit seneste møde 22. marts godkendte Ikast-Brande Kommunes byråd den lokalplan og det kommuneplantillæg, der skal gøre det muligt for Salling Group (det tidl. Dansk Supermarked, red.) at opføre en Netto-butik ved Dørslundvej-rundkørslen for enden af Østre Allé som nærmeste nabo til Fakta.

Punktet var sat på dagsordenen som et efterretningspunkt og udløste da også kun en enkelt kommentar fra Fælleslistens Lotte Stoltenborg, som ligesom det øvrige byråd er positivt stemt overfor planerne.

Planen er efterfølgende blevet offentliggjort 31. marts, men inden Bocon Projekt A/S, som skal stå for opførelsen af den 1200 kvadratmeter store dagligvarebutik, kan komme i gang med arbejdet, er der først en klagefrist på fire uger, som skal overstås.

Det er imidlertid ikke grundlag for at klage til Planklagenævnet, fordi man måtte være uenig i byrådets afgørelse; for at få godtaget en klage, vil det kræve, at den vedtagne lokalplan og kommuneplantillægget eller den forudgående proces ikke har været i overensstemmelse med den gældende lovgivning på området.

Der var som tidligere omtalt i Brande Bladet indkommet i alt fire høringssvar fra henholdsvis nogle af de nærmeste naboer til den kommende Netto-butik samt skolebestyrelsen på Dalgasskolen, men ingen af dem førte til ændringer i lokalplanen.

Erhverv

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • camp45
    camp45
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Give Møbler
    Give Møbler

    Kalender

    04 nov.

    Livsmodsgruppe i Sognegården

    Arrangør: Rie Mortensne og Anders Kjærgaard
    Sted: Sognegården i Brande
    04 nov.

    Billedgudstjeneste i Brande Kirke

    Arrangør: Eunjin Ko Dey og Arne Holst-Larsen
    Sted: Brande Kirke
    05 nov.

    Foredrag i Kræftens Bekæmpelse med Henrik Engedahl

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    09 nov.

    Skumringstime i Norden

    Arrangør: Foreningen Norden - se annoncen i Brande Bladet november udgave
    Sted: Uhre Friskole
    12 nov.

    Foredrag i Højskoleforeningen med Flemming Kloster Poulsen

    Arrangør: Brande Egnens Højskoleforening
    Sted: Sognegården i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.