- eller om at have rødder og vinger.

Af Preben Christensen, formand for Brande City.

Hvert fjerde år er de små skolers skæbner normalt til diskussion. ”Skal, skal ikke?”, tænker nogle af de lokale politikere.

Det er absolut ikke et af de nemmeste politiske områder at have med at gøre. Det handler jo om borgernes dyrebareste, nemlig deres børn.

Mange politikere må tænke: Hvad nu, hvis det var mit barn eller mine børnebørn, det gik ud over? Er vi virkelig villige til at løbe risikoen ved at have en tom skole til at stå eller tage den risiko, at det bliver til en friskole, som man måske ikke kan få til at fungere? For vi ønsker vel ikke at se landsbyer med tomme huse og kedelige anlæg, der gror til, fordi der ikke er nogen, der interesserer sig for tingene?

Mange politikere må tænke: Handler det ikke rigtig meget om, at vi har en balance mellem land og by i vores kommune? Og at de mindre skoler betyder rigtig meget i den sammenhæng, for de er ofte samlingspunktet i et lokalsamfund. Det er vel skolen, der her er driveren?

Kæmpestor landkommune

Vi er i 2007 gået fra, at en kommune, der vel nærmest opfattede sig som bykommune, blev lagt sammen med to landkommuner, så kommunen i dag fremstår som en kæmpestor landkommune.

Mange politikere må vel tænke på det ædle i at skabe balance mellem land og by, så der skabes ligeværdighed i forhold til oplandet?

Hvem har lyst til at bidrage til, at kommunen knækker midtover mellem land og by?

Uden for de store byer spiller de små skoler nemlig en helt afgørende rolle for lokalområdet, uanset om de er friskoler eller folkeskoler. Derfor kan det være klogt at holde liv i de små skoler.

Hvis en skolelukning betyder, at mange elever skal sidde en time til halvanden i en bus hver morgen for at komme i skole i en klasse med 27 klassekammerater, kan man vel med rette sige, at fokus er på ren optimering og absolut ikke på kvalitet.

Ifølge Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd blev cirka 20 procent af landets folkeskoler lukket eller lagt sammen fra 2004 til 2011.

Ifølge en analyse fra KORA lukkede kommunerne i gennemsnit cirka 40 skoler om året fra 2004 til 2010, men i 2011 lukkede 158 skoler, og i 2012 lukkede kommunerne 126 skoler. I alt lukkede 491 skoler fra 2004 til 2011. Cirka halvdelen af dem var skoler, der blev lagt sammen til større skoler.

Selv om langt færre folkeskoler er blevet lukket årligt de senere år (der jo ikke længere så mange at tage af), vurderer kommunalforsker Roger Buch, at omtrent hver fjerde folkeskole er lukket siden 2004.

Mange af de tilbageværende folkeskoler, der ikke har ret mange elever, har til gengæld meget store distrikter at dække.

Små skoler kan noget særligt

Generelt klarer de små skoler sig rigtig godt fagligt. De klarer sig ofte bedre end gennemsnittet i kommunerne. Mytedannelse om, at eleverne på de små skoler ikke bliver klædt fagligt godt nok på, må manes i jorden.

Til gengæld giver det helt andre muligheder for at undervisningsdifferentiere mellem eleverne, modtage andre, indsluse udfordrede elever m.v.

I forhold til trivsel har de små skoler generelt bedre resultater, både blandt elever og de voksne. Elevfraværet er lavt på de små skoler, ligesom personalefraværet er det.

Og så kan en lille skole noget helt særligt.

Den kan rumme nogle elever, som ville have det svært andre steder. Man bekymrer sig om hinanden, og det gør meget godt for de sårbare børn.

Mange familier med udfordrede børn bosætter sig bevidst i de mindre samfund. De bosætter sig ofte ikke i villakvartererne i de større byer. Både af hensyn til økonomi og af hensyn til agtelse.

De børn, der tidligere gik i specialklasserne, er nogle af dem, vi ser i almenklasserne i dag. Nogle steder lykkes det at integrere og inkludere dem, andre steder lykkes det langt fra. De små skoler kan i langt højere grad rumme en forholdsvis stor andel af de elever, der har brug for ekstra kram og opmærksomhed.

Hvad mister lokalsamfundet?

Mange politikere må vel tænke, at det vil få store konsekvenser for arbejdspladser, bosætning med mere, når de små skoler lukkes.

Hvis man lukker de små skoler, fratager man borgerne noget centralt, og man frarøver lokalsamfundet nogle centrale muligheder for udvikling. Udviklingsmuligheder, der bør sikres politisk ro omkring.

Diskussionen drejer sig mest i retning af, hvad de store skoler opnår ved, at de mindre lukkes.

Men det drejer sig vel lige så meget om, hvad det lokale samfund mister ved, at deres lille skole lukkes.

Den dag det kan bevises, at de store skoler kan tilbyde en bedre undervisning med mere kvalitet, et skoleliv for lokalsamfundenes børn, der er bedre end de små skolers formåen, da er det interessant at diskutere lukninger.

Brande City mener, at Blåhøj Skole er yderst vigtig for Blåhøjområdet og dermed også for Brandeområdet.