Skip to main content

Kulturpris til Urban Street Zone

En visionær museumsdirektør, der ved, hvordan man tiltrækker investorer, og en engageret gadekulturforening, der arbejder for og med unge, modtager i år de to kulturpriser, som Kultursamarbejdet Midt- og Vestjylland uddeler hvert år.

De to kulturpriser uddeles i forbindelse med generalforsamlingen i Kultursamarbejdet Midt- og Vestjylland torsdag den 25. april i Boxen i Herning.

KulturVækstPrisen 2018 går til street sport-foreningen Urban Street Zone i Brande. Urban Street Zone betragtes som en gadekulturforening, der bl.a. har været primus motor for afvikling af Kulturnatten i 2018 i Brande i samarbejde med foreninger, kunstnere og kulturinstitutioner.

Næstformand for Kultursamarbejdet Midt- og Vestjylland, Henrik Thygesen, er imponeret af Urban Street Zones engagement og energi.

- Gadekulturen vinder heldigvis større og større anerkendelse. I Brande betyder det, at flere hundrede børn og unge hver uge nyder at være en del af denne udviklende og inspirerende gadekultur. Urban Street Zone har udbygget deres imponerende selvbyggede skaterområde med en ny hal. Det arbejde for og med unge skal belønnes med KulturVækstPrisen 2018, siger Henrik Thygesen, der er kulturudvalgsformand i Lemvig.

KulturVækstPrisen gives til kulturiværksættere eller talenter fra det midt- og vestjyske område og er på 10.000 kr. og et diplom.

KulturPrisen 2018 og de medfølgende 15.000 kr. går til direktør for De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune, Ingeborg Svennevig, der gennem de sidste årtier har ydet en særdeles bemærkelsesværdig indsats for kulturen i det midt- og vestjyske.

Priserne er indstiftet i 2007 af bestyrelsen for Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland, der er et samarbejde mellem ca. 70 kultursteder og syv kommuner: Lemvig, Struer, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Herning, Ikast-Brande og Skive.

Kultur

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • Foreningsside
    Foreningsside
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Camping 25
    Camping 25
  • Lejlighed
    Lejlighed
  • Foreningsside i Brande Bladet
    Foreningsside i Brande Bladet

    Kalender

    21 Jun.

    Veterantræf Søby Brunkulsmuseum

    Arrangør: Søby Brunkulsmuseum
    Sted: Søby Brunkulsmuseum, Brunkulsvej 29, Herning
    22 Jun.

    Vandretur i Søby

    Arrangør: Søby Brunkulsmuseum
    Sted: Søby Brunkulsmuseum, Brunkulsvej 29, Herning
    23 Jun.

    Sankt Hans fest i Blåhøj

    Arrangør: Blåhøj Beboerforening
    Sted: Blåhøj Fællespark
    23 Jun.

    Sankt Hans aften i Drantum. Taler Rune Lyager

    Arrangør: Bestyrelsen Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    25 Jun.

    Anden ekstraordinære generalforsamling i Nørre Snede Antenneforening

    Arrangør: Nørre Snede Antenneforening
    Sted: Nørre Snede Hallen

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.