Kommentar til ny demensstrategi
Kommentar til artiklen i Brande Bladet/Focus den 3. januar 2019 omhandlende Ikast-Brande kommunes netop vedtagne nye demensstrategi.
En ting er intentioner om at gøre det rigtige som myndighed, i forhold til demens, en ganske anden er den virkelighed - vi - familien til en demensramt borger fra Brande oplever.
Vi tar’ lige strategien fra en ende af, som den stod at læse i bladet.
1. Personen kommer i første række?
- Dette er slet ikke vores oplevelse!
2. Støtte og rådgivning?
- Dette er heller ikke vores oplevelse!
3. Forebyggelse og tidlig opsporing?
- Mægtig god idé - ambitiøst!
4. Bevægelse og aktivitet?
- Dette er langt fra vores oplevelse!
5. Demensvenligt samfund og boliger?
- Dette er langt, langt fra vores oplevelse!
6. Viden værktøjer og kompetencer?
- Dette er langt, langt, langt fra vores oplevelse!
7. Sammen om demens hele vejen?
- Dette er milevidt - som i milevidt, langt fra vores oplevelse!
Vores oplevelse, er den stik modsatte af den flot formulerede og vedtagne nye “strategi” - som af os - nærmest er at betragte som en hån, og derfor ikke kan/skal eller må, stå uimodsagt.
Vi har oplevet gentagne svigt på det nuværende bosted fra både leder, ansatte og de medicinsk ansvarlige på stedet. Derfor har vi forgæves forsøgt - gennem godt halvandet år - at få vores bror flyttet til et mere demensvenligt sted, tættere på familien.
Her møder vi så myndighedspersoner fra Brande-Ikast kommune, der har udvist en øjenåbnende uvilje/evne til at lytte.
Vi, de pårørendes erfaringer, observationer, ønsker og forslag, tæller ikke med i de beslutninger der foretages, vedrørende den demente, men betragtes, ud fra vores oplevelse, som utidig indblanding i de professionelles arbejde?
Dette møde med et system - langt fra borgeren - et lukket embedsvælde, der anser sig selv for ufejlbarligt og bedrevidende, med udtalt mangel på vilje til samarbejde - skaber både frustration og magtesløshed.
En tilstand, der ingenlunde er rar at være i, som pårørende til en dement. Jeg tillader mig her at henvise til punkt to og syv i strategien!
Formanden for Sundhed og Omsorg, hr. Frank Heidemann Sørensen, skulle være vidende om denne sag - og vi håber, kommunen fremover vil/kan leve op til egne vedtægter/beslutninger!
På familiens vegne.
Finn Birkelund, bror til omtalte demensramte.
PS: Kommunen kunne overveje at forsegle den nye strategi på dåse - og sælge den som indeholdende andet end varm luft.
Kommentarer
Rigtig godt skrevet og hvor
Indsendt af Grethe Langkjæ… (ikke efterprøvet) den tir, 15 jan 2019 - 13:02Rigtig godt skrevet og hvor er det rigtigt, i er ikke de eneste der over årene har oplevet at en dement borger i den kommune flyttes rigtig langt væk fra familien, bare på grund af kommunen ikke vil oprette demens enheder, ligeså er deres handicap politik, tag bare den unge mand fra Gludsted der selv måtte betale for at få en optimal behandling, familier med handicap bliver så dårlig behandlet så det grænser til det utrolige, ingen medinddragelse, ingen støtte,ingen hjælpsomhed, kun dårlige oplevelser, der skal kæmpes med næb og kløer og det er utrolig hårdt og ikke alle magter det, så jeg håber i kan få jeres broder flyttet tæt på jer i et trygt og roligt miljø, med ansatte der forstår ham og de problemer han har med sin sygdom, det er det han har brug for, så kæmp henvend jer til ombudsmanden, det må være overtrædelse af menneske rettighederne, den behandling han er udsat for.
