Kommentar til artiklen i Brande Bladet/Focus den 3. januar 2019 omhandlende Ikast-Brande kommunes netop vedtagne nye demensstrategi.

En ting er intentioner om at gøre det rigtige som myndighed, i forhold til demens, en ganske anden er den virkelighed - vi - familien til en demensramt borger fra Brande oplever.

Vi tar’ lige strategien fra en ende af, som den stod at læse i bladet.

1. Personen kommer i første række?

- Dette er slet ikke vores oplevelse!

2. Støtte og rådgivning?

- Dette er heller ikke vores oplevelse!

3. Forebyggelse og tidlig opsporing?

-  Mægtig god idé - ambitiøst!

4. Bevægelse og aktivitet?

- Dette er langt fra vores oplevelse!

5. Demensvenligt samfund og boliger?

- Dette er langt, langt fra vores oplevelse!

6. Viden værktøjer og kompetencer?

- Dette er langt, langt, langt fra vores oplevelse!

7. Sammen om demens hele vejen?

- Dette er milevidt - som i milevidt, langt fra vores oplevelse!

Vores oplevelse, er den stik modsatte af den flot formulerede og vedtagne nye “strategi” - som af os - nærmest er at betragte som en hån, og derfor ikke kan/skal eller må, stå uimodsagt.

Vi har oplevet gentagne svigt på det nuværende bosted fra både leder, ansatte og de medicinsk ansvarlige på stedet. Derfor har vi forgæves forsøgt - gennem godt halvandet år - at få vores bror flyttet til et mere demensvenligt sted, tættere på familien.

Her møder vi så myndighedspersoner fra Brande-Ikast kommune, der har udvist en øjenåbnende uvilje/evne til at lytte.

Vi, de pårørendes erfaringer, observationer, ønsker og forslag, tæller ikke med i de beslutninger der foretages, vedrørende den demente, men betragtes, ud fra vores oplevelse, som utidig indblanding i de professionelles arbejde?

Dette møde med et system - langt fra borgeren - et lukket embedsvælde, der anser sig selv for ufejlbarligt og bedrevidende, med udtalt mangel på vilje til samarbejde - skaber både frustration og magtesløshed.

En tilstand, der ingenlunde er rar at være i, som pårørende til en dement. Jeg tillader mig her at henvise til punkt to og syv i strategien!

Formanden for Sundhed og Omsorg, hr. Frank Heidemann Sørensen, skulle være vidende om denne sag - og vi håber, kommunen fremover vil/kan leve op til egne vedtægter/beslutninger!

På familiens vegne.

Finn Birkelund, bror til omtalte demensramte.

PS: Kommunen kunne overveje at forsegle den nye strategi på dåse - og sælge den som indeholdende andet end varm luft.