Skip to main content

Ingen tractorpulling i 2020

Siden 2014 har Brande Pulling Arena på Frihedevej hvert år i starten af maj lagt baner til sæsonens første DM-afdeling i tractorpulling samt en årlig Euro Cup-afdeling i juli med undtagelse af de to gange, Dansk Tractor Pulling har været vært for europamesterskabet.

Så sent som i starten af september sidste år var de kraftfulde maskiner for anden gang siden 2015 samlet i Brande for at kåre europamestrene i de forskellige klasser, men i år bliver der stille på pulling arenaen – helt stille.

Samtlige planlagte arrangementer – ikke kun i Brande, men i hele Danmark – er nemlig blevet aflyst. Det oplyser Steffan ”Stub” Jensen, der er formand for Dansk Tractor Pulling.

De eneste mulige undtagelser er DM-afdelingerne i Særslev 13. juni og Hobro 1. august, som ikke er definitivt aflyst endnu.

Til gengæld er samtlige Euro Cup-afdelinger samt EM, som i år skulle have været afholdt i Finland, blevet aflyst.

Hvad de helt præcise konsekvenser bliver for Dansk Tractor Pulling, har Steffan Jensen svært ved at vurdere på nuværende tidspunkt, men sidste års EM-arrangement gav et overskud på ca. 800.000 kr. Men som formanden påpeger, kunne det også være gået den anden vej, hvis det hele var regnet væk, som det skete i sommeren 2017.

De manglende pulling-arrangementer på arenaen i Brande betyder ikke, at 2020 bliver ren afslapning for foreningen:

- I år vil vi lave nogen forbedringer derude, så vi er max klar til næste år, lyder det fra den lokale DTP-formand.

Sport

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • Foreningsside
    Foreningsside
  • sport
    sport
  • Camp
    Camp
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper

    Kalender

    05 Jan.

    Nytårskur i Aktivitetscentret Brande

    Arrangør: Aktivitetsrådet Brandlundparken
    Sted: Brandlundparken i Brande
    07 Jan.

    Suppeaften i Ældre Sagen

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Cafe Tankefryd
    12 Jan.

    Årsmøde i Aktivitetscenter Bavnehøj

    Arrangør: Aktivitetscenter Bavnehøj Nr. Snede
    Sted: Aktivitetscentret Bavnehøj
    14 Jan.

    Generalforsamling i Brande Senior Bowling

    Arrangør: Brande Senior Bowling
    Sted: Big Bowl Center i Brande
    23 Jan.

    Koncert i Drantum Forsamlingshus ed The Mukherjee Development

    Arrangør: Bestyrelsen Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.