Gå til hovedindhold

Fortsat faldende smittetal

Ikast-Brande Kommunes daglige opgørelse af udviklingen i antallet af Covid-19-smittede viser, at smittetallet i kommunen fortsat er på retur.

De seneste 7 dage er 78 af kommunens borgere således blevet testet positive for Covid-19. Det svarer til et incidenstal (antal smittede pr. 100.000 indbyggere) på 188. Da smitten var på sit højeste, var incidenstallet kortvarigt oppe at runde 300.

Geografisk fordeler smitten sig med 20 nye tilfælde i Brande den seneste uge, hvilket er det laveste niveau siden starten af december, mens kommunens største by, Ikast, står for 36 smittetilfælde den seneste uge.

Hverken i Klovborg eller Hampen er der registreret nye smittetilfælde den seneste uge. Med til historien hører dog også, at langt færre har ladet sig teste i juledagene.

Set i forhold til resten af landet har situationen i Ikast-Brande også forbedret sig voldsomt. Tidligere på måneden var kommunen røget op i den øverste halvdel af listen over kommunernes smittetryk set i forhold til antallet af indbyggere, men på den seneste opgørelse fra Statens Seruminstitut er Ikast-Brande røget ned som nr. 75 blandt landets 98 kommuner.

På samme liste er de 26 højest placerede kommuner i øvrigt alle beliggende på Sjælland. Den højest placerede kommune vest for Storebælt er Jammerbugt Kommune som nr. 27 med et incidenstal på 384.

Set over de 11 måneder, Seruminstituttet har opgjort corona-smitten, toppes listen af den københavnske vestegnskommune Ishøj, hvor 6,5 % af borgerne er blevet testet positive for Covid-19. Også her befinder Ikast-Brande sig i den nederste halvdel af listen: Indtil videre er 1,66 % af kommunens borgere blevet testet positive for Covid-19 siden 27. januar, hvilket placerer Ikast-Brande som nr. 54 af de 98 kommuner.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Julemarked i Blåhøj
    Julemarked i Blåhøj
  • camp46
    camp46
  • Gert Knudsen
    Gert Knudsen
  • Juletræstænding
    Juletræstænding
  • Højskoleforeningen
    Højskoleforeningen

    Kalender

    12 nov.

    Foredrag i Højskoleforeningen med Flemming Kloster Poulsen

    Arrangør: Brande Egnens Højskoleforening
    Sted: Sognegården i Brande
    13 nov.

    Juletræet i Brande tændes

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brande midtby
    19 nov.

    Generalforsamling i Blåhøj Energiselskab

    Arrangør: Bestyrelsen Blåhøj Energiselskab
    Sted: Blåhøj Hallen
    20 nov.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Henrik Møller Kjær

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne Hal C
    25 nov.

    Spaghettigudstjeneste i Brande Kirke

    Arrangør: Rie Mortensen
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.