Et stort tillykke til DN

Så er det igen ved at lykkes for Danmarks Naturfredningsforening (DN) at ødelægge et godt privat initiativ, der ville skabe mere aktivitet i Brande. Her tænker jeg blandt andet på alle de forsøg, DN og andre har forsøgt på at sætte en kæp i hjulet på projektet på Nordlundvej og andre steder. Vi har i Brande længe ønsket større aktivitet – flere byggegrunde og dermed mere beskæftigelse til håndværkere, mere aktivitet for byens forretninger, og flere bosætningsmuligheder for byens borgere og for en del af de borgere fra andre kommuner, der har ønsket at bosætte sig i Brande.

I Brande er der mange foreninger og privatpersoner, der gør meget for, at byen skal være attraktiv og skabe aktivitet (tak for det) – til glæde for byens borgere og forretningsdrivende, men det er sørgeligt at se på, at andre gør alt for at sabotere dette.

Jeg føler, at hele sagen, der er behandlet og godkendt af byrådet, ikke mere er en sag om naturen, men en magtdemonstration fra DN og andres side.

Jeg elsker at bruge naturen, og mener vi skal passe på den, men det skal være med fornuft, hvilket jeg ikke mener et tilfældet i denne og mange andre sager.

Jeg vil slutte med at rose Henrik Engedahl for hans indlæg i Brande Bladet den 3. august 2021, hvor han på en god og oplysende måde fortæller om nogle af de mange sager, hvor DN gør alt for at trække sagerne i langdrag eller få dem ophævet.

 

Finn Mogensen

Lars Nielsens Vej 90

Kommentarer

Kommtar til Finn Mogensens indlæg.

Jeg må give Finn Mogensen fuldkommen ret i hans negative holdning til DN, jeg har selv ytret mig negativt om denne forening, og har ikke ændret holdning. Hvis DN ser det som sin opgave at stoppe al initiativ i Brande må man sige, som jeg før har skrevet, så er DN en forening man ser ned på og ikke en forening som man ser op til, fordi de varetager alles interresser. Hvis deres negative og magtdemonstrerende ageren fortsætter, må vi desværre se Brande som en by i afvikling og ikke en by i udvikling, for al udvikling bliver stoppet. Desværre har jeg en dårlig fornemmelse af at det ikke stopper her, der er flere projekter igang og man må opleve at næsten alle bliver stoppet, jeg håber at man over en bred kam bøjkotter denne eguistiske ageren. Måske skulle man se på Planklagenævnets sammensætning, det er teoretikere, paragrafryttere mm, og næsten ingen har fingeren nede i den danske muld, og dermed måske en logisk tankegang. Det lugter lidt at næsten alt hvad DN klager over får de medhold i?? Spændende at se hvad der sker med den seneste udstykning, der vil fiskene i åen helt sikkert føle sig generet af så meget byggeri og larm. Vi får se.

I forlængelse af Finn Mogensen og Jens Arne Thomsens DN - kommentarer.

Jeg mener at det hører til fornuftig adfærd at vælge sine kampe med omhu. Er man altid på tværs mister man sin

legitimitet og respekt. !

Jeg mener, at det offentlige - herunder også Ikast-Brande kommune - skal gå foran med at overholde loven. Vi må kunne stole på, at det byrådet vedtager er lovmedholdeligt.
Vi kan ikke have, at kommunen, for at opfylde egne politiske interesser, tromler dele af deres borgere med ulovlige midler.
Sker det, mister borgerne troen på politikerne, og det har vi bestemt ikke brug for.
Jeg mener, at det er godt, at vi har organisationer og enkeltpersoner, der har mod til at påpege, når en kommune beslutter ting, der ikke følger lovene.
Kommunerne må og skal overholde lovene til enhver tid.

jens H. kristensen.

Det er jo lige de vi mener , DN er altid på tværs og mister hermed sin legimitet og respekt. de fatter det bare ikke , desværre. De stopper udviklingen i Brande, jeg håber de har det godt med at udviklingen stoppes i Brande, måske blandt andet på grund af nogle forkvaklede flagermus, som helt sikkert finder andre egnede træer. Håber at DN kommer ned på jorden så vi sammen kan udvikle Brande, men er ikke optimistisk med den atityde DN fremturer med.

  

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

BrandeBogen 2022