Terror-angrebet på Sri Lanka gør så ondt, at det ikke er til at bære. Der er gennemført andre, voldsomme terror-aktioner mange steder på kloden. Men forbrydelsen på Sri Lanka påvirker mere end alle de andre. Måske fordi tre børn fra Danmark mistede livet. Måske fordi Bestseller-familien er så kendt. Alle danskere har hørt om familien Holch Povlsen. Grusomhederne på Sri Lanka kommer tæt på.

Når den slags frygtelige hændelser forekommer, stiller vi altid spørgsmålet: Hvordan i al verden kunne det gå til? Hvorfor kan man ikke beskytte sig mod den slags? Det lyder kynisk, men svaret er enkelt: Den slags kan man ikke beskytte sig imod. Når nogle mennesker er parate til at spænde en bombe om livet og udløse den, er man forsvarsløs. Mennesker, der vil dø for at komme til at slå andre ihjel, er vanskelige at stoppe. Når det er så vigtigt at forvolde ondt, så afgørende at uskyldige mennesker skal lide - så vigtigt at skabe kaos, så afgørende at få hævn og at opnå opmærksomhed, at man er parat til at ofre eget liv for at nå målet - så bliver et hvert bare nogenlunde demokratisk samfund forsvarsløst. For skal man øve en så voldsom kontrol og et så massivt opbud af sikkerhedsfolk, at galninge ikke kan foretage sig noget, er det nødvendigt at indføre permanent undtagelsestilstand. Så skal der så meget kontrol til, at dagligdagen bliver utålelig.

Terror er hæslig. Og den religiøst-fanatisk baserede terror, som verden har oplevet de senere år, er uden sidestykke i modbydelighed. Busser med skolebørn sprænges i stumper og stykker. Mennesker majes ned med maskingeværer, mens de står i kø for at besøge en pyramide. En bus kører over mennesker i Berlins gader - og en lastvogn smadrer mennesker på strandpromenaden i Nice. Helt uskyldige mennesker dræbes eller kvæstes, mens de er på ferie i noget, der ligner Paradis. Og mens vi græder over de døde - og lider med de stakkels familier, så er der noget, som gør næsen lige så ondt som smerten over de døde: Dumheden hos dem, der begår forbrydelserne! Det, at vi i den moderne verden må konstatere, at der findes mennesker, som tror, det kan tjene et formål at myrde uskyldige mennesker - at det tjener en højere sag at dræbe eller lemlæste børn - det er chokerende. Vi lever i en tid, hvor mulighederne for at sprede viden og oplysning er større end nogensinde. Men det er som om, dumheden alligevel vokser. Fordi vi også kan formidle alt det hæslige og alle dets gerninger.

Terror-angrebet på Sri Lanka rummer en grusomhed og en smerte, som vi, der ikke er personligt involveret, aldrig kommer til at forstå. Men bag forbrydelsen rager dumheden op som et bjerg. Det spærrer for lyset. Den frygtelige terror standses ikke - den kan ikke standses - af mere politi, bedre våben, mere kontrol. For vil mennesker dø for at skade andre, kan de ikke stoppes. Der er kun et håb: Oplysning. Det internationale samfund kommer til at bruge mindst lige så mange penge på oplysning, som der bruges på våben, kontrol og politi - måske mere. For kun ved oplysning er der en chance for at vinde kampen mod terror.