Gå til hovedindhold

De 1000 penslers march

 – Brande fejrer kunst, fællesskab og bæredygtighed

Brande Citys udvalg for Sport, Kultur og Turisme, i samarbejde med skolerne og Det Grønne Plus, er stolte af at præsentere et unikt fælles kunstprojekt – "De 1000 penslers dag".

 

Fredag den 6.  september, vil 1000 skolebørn fra Blåhøj Friskole, Artium og Dalgasskolen gå i en farverig og kreativ march gennem Brande by, hvor de alle bærer en pensel i hånden. Dette festlige optog vil bevæge sig ned ad Storegade, der i dagens anledning vil være spærret for trafik i tidsrummet kl. ca. 9.00-9.30.

 

Kunstoptoget og det store fællesmaleri

Marchen kulminerer ved Det Grønne Plus, hvor børnene vil male på et 130 meter langt byggehegn med deres pensler. Dette kunstværk, skabt i fællesskab af byens og oplandets børn, vil være et synligt og varigt minde om dagen, og det vil pryde området i de næste to år, hvorefter materialerne vil blive genbrugt. Kunstnere vil være til stede for at guide og inspirere børnene, og sørge for at den kreative energi strømmer frit.

 

En hyldest til Brandes kunstneriske arv

"De 1000 penslers dag" er en hyldest til det initiativ fra 1968, der satte Brande på landkortet som en kunstby. Projektet bygger på værdier som bæredygtighed og genbrug, og det handler ikke om motivet, men om kraften i fællesskabet og skabelsen.

 

Officielle åbningstaler og fernisering

Arrangementet indledes med åbningstaler kl. 10.00 af Birgit Vinge, en ildsjæl og idékvinde bag mange af Brandes kunstevents, samt Rune Lyager, ophavsmand til idéen om denne dag. 

Børnene, deres forældre og bedsteforældre er særligt inviteret til ferniseringen kl. 14.00, hvor det færdige kunstværk vil blive præsenteret.

 

Første spadestik til Det Grønne Plus

Kl. 14.30 tager arrangementet endnu en spændende drejning, når det første spadestik til nybyggeriet Det Grønne Plus tages. Det sker med bygherrerne, borgergruppen, borgmester Ib Lauritsen, JCN bolig og formanden fra Brande City.

Der vil samtidig være "åbent hus" i Fælleshuset ved Det Grønne Plus.

Bygherren udtaler: "Fra starten har det været vores ønske at inddrage lokalsamfundet i vores projekt. Vi er glade for, at alle børnene kommer tilbage til det sted, hvor deres gamle skole lå, og hjælper med at skabe et fantastisk kunstværk bygget på genbrugstanken."

 

Alle er velkomne til at deltage i denne dag, hvor Brande vækkes til live gennem kunst. Kom og vær med, til optoget og når værket bliver skabt, og nyd det fælles kunstværk ved ferniseringen kl. 14.00.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Camping
    Camping
  • Konfirmation 2026
    Konfirmation 2026
  • Ellen Øllgaard
    Ellen Øllgaard
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Flyvergraven
    Flyvergraven
  • Brande City
    Brande City

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    05 maj.

    Kransenedlæggelse på flyvergraven i Skarrild

    Arrangør: Skarrild Menighedsråd, Skarrild Borgerforening, Skarrild/Karstoft Museum og Lokalarkiv, Kulturisten og Hjemmeværnet
    Sted: Kirkegården i Skarrild
    05 maj.

    Den gode politiske samtale - med Brandes 8 byrådsmedlemmer

    Arrangør: Brande City
    Sted: Pakhuset i Brande
    07 maj.

    Musik og sundhed med Ole Brandstrup på Ruskjærholm

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    16 maj.

    Loppemarked i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.