92 ud af landets 98 kommuner er tilmeldt konkurrencen Danmarks Vildeste Kommune.

Præmien er 1 million kroner fra Den Danske Naturfond til den kommune, som laver de bedste, og mest varige tiltag for biodiversiteten. Men det her er faktisk en konkurrence, hvor alle vinder – også selvom man ikke vinder selve konkurrencen.

Målet for konkurrencen er mere biodiversitet – at vi mennesker giver plads til at flere forskellige dyr og planter kan leve og gro her sammen med os.

Midlet til at opnå den øgede biodiversitet er sådan set også meget simpelt: Flere insekter.

Insekter er grundstenen i næsten alle fødekæder. Får vi flere insekter, så bliver der også mere mad til firben, frøer, fugle og fisk. Altså mere biodiversitet.

Så vi bliver nødt til at fodre nogle insekter. De skal bruge gamle og døde træer, kokasser, hestepærer og ådsler – og så er der alle dem, der har brug for blomster.

Vi må få os selv hevet ud af den der forestilling om, at bare det er ”grønt”, så er det godt.

Hvis vi vil rette op på biodiversitetskrisen, hvor 70% af vores vilde dyrearter mistrives, så skal der Colour på Tossen, som Shubidua ville have sagt det. Ud med grønt – ind med hele farvepalleten.

Start med det, der koster gratis

Der kommer med garanti mange dyre og forkromede initiativer ud af denne livsnødvendige konkurrence – hvilket jo er rigtigt godt. Men det første enhver kommune kan gøre, er, at kigge engang rundt i kommunen og se, hvor der ligger nogle arealer, som vi alligevel ikke bruger til noget?

Lad os sætte disse arealer til gavn for de blomstersøgende insekter. Det koster mellem gratis og meget lidt.

Der ligger km2 efter km2 af arealer i Danmark, som kun tjener det ene formål at behage vores øjne.

Vi kunne jo starte med at blive enige om, at blomster er pænere end græs, og så bare lade naturen blomstre frit alle de steder, hvor det ikke decideret gerner nogen.

Lad vildskaben og naturen råde, alle vegne hvor det kan lade sig gøre.

Blomsterbede der hviler i sig selv

Når det kommer til de områder, som ligger i vores bykerner, og hvor bogernes forventning til kommunen er, at det ser ”pænt ud”, så kan I sagtens ”nøjes med at gå halv-vildt” og så opfylde dette kriterie også.

Bede, rabatter, rundkørsler osv., som hviler i sig selv, hvor blomster afløser hinanden gennem hele sæsonen, er en engangsinvestering. Oven i købet ligger der en evig besparelse i alle de ture med græsslåmaskinen, som bliver sparet. Eneste hurdle er, at få anlagt bedene rigtigt og vælge de rigtige planter fra starten.

Det kan sagtens lade sig gøre, at anlægge smukke, biodiversitetsbede, som ikke kræver anden pleje end en årlig ”vinter-studsning” - som man ser det i for eksempel Frederikssund og Lolland kommuner.

På vilde biers vegne ønsker jeg alle borgere i danske kommuner held og lykke med konkurrencen, Danmarks Vildest Kommune.

Let´s Bee Better.

Nina L. Hansen

Stifter af naturorganisationen PLAN Bi