Af Kasper Pauli Pedersen, byrådsmedlem for Socialdemokratiet.

Socialdemokratiet er et ansvarligt parti. Det betyder også, at vi selvom det har gjort enormt ondt og har kostet nogle søvnløse nætter for flere medlemmer af vores byrådsgruppe, har valgt at være med i dette års budgetforlig.

Der er besparelser lige så langt øjet rækker. I 2019 skal der spares 2 procent på stort set alle områder, og i de efterfølgende år fortsætter den udvikling med en grønthøstermodel på 1 procent. Det bliver kaldt effektiviseringer, men virkeligheden er jo den at, det er besparelser og forringelser.

For der er grænser for, hvor meget omsorg for vores børn, pasning og pleje af vores ældre og uddannelse af vores unge kan effektiviseres. Når lille Lise er faldet i børnehaven og grædende løftes op på pædagogens knæ for at få et knus og få tørret øjnene, ja så tager det tid og kræver nærvær.

Kernevelfærden er ikke som en produktionsfabrik, hvor vi kan øge produktionen år for år. Det er nemt nok at kræve, når man sidder bag ved regnearket, men når man kommer ud i den enkelte vuggestue, på plejehjemmet eller ind i skolen, så er virkeligheden jo en helt anden.

Har politikerne forståelse herfor? Det tyder det heldigvis på med de reaktioner, vi har set fra alle partier i forlængelse af præsentationen af det hårde budgetforlig. Der synes at være en klar bevidsthed om, hvor hårdt det her bliver, når vores borgmester meget rammende udtaler, at det her ikke bliver sjovt. 

Med den erkendelse in mente ærger det derfor også mig, at vi i budgetforhandlingerne ikke kunne finde flertal for, at vi meldte klart ud, at de her besparelser som udgangspunkt kun var et nødvendigt onde de næste to år fordi, at vi i de år ikke ifølge loven har muligheden for at påvirke vores indtægter ved at lave en lille skattestigning på cirka en halv procent. 

Den halve procent ville nemlig fra 2021 kunne afløse grønthøstermodellen og sikre et indtægtsgrundlag, hvor vi ikke var tvunget til at kræve samme omfattende besparelser på kernevelfærden. Vi foreslog, at vi skulle skrive det ind i det vi kalder overslagsårene '21 og '22, men måtte sande, at vi stod ret alene med det forslag.

Havde vi fået det med i overslagsårene havde det ikke forpligtet nogle, for vi laver selvfølgelig kun budget for et år af gangen, men det kunne have sendt et meget klart og tydeligt signal fra det byråd, der også har ansvaret for budgetlægningen i 2021 om, at vi står sammen om at vælge velfærden.

Det var ikke muligt at finde flertal for og vi fik derfor kun en løs formulering i indledningen om, at det er noget byrådet vil kigge på fremadrettet. Det vil vi i Socialdemokratiet gerne bide os fast i og arbejde for, gerne sammen med alle de andre partier, hvis de skulle ændre mening. For der skal ikke herske nogen tvivl om, at Socialdemokratiet vælger velfærd!